Ugens instagrammer: @boliguniverset

Denne uges instagrammer er Line, som bor i sit hjemmebyggede murstenshus. Line går op i at tilføje en masse sjæl og varme til hendes hjem, og hun elsker store planter.

© @boliguniverset

Mød Line Bojsen

28-årige Line og hendes kæreste byggede for 5 år siden deres kubistiske murstenshus. Her bor de med deres datter på 3 år, og en ny er på vej slut januar. Line har haft sin Instagramprofil i 4 år og ønsker at inspirere andre med sin stil.

Som ugens instagrammer har Line fået overrakt en spændende gave fra Wallo. Du kan læse meget mere om, hvordan du bliver ugens instagrammer til slut i artiklen.

© @boliguniverset

Antik-butikker og små markeder

”Jeg bliver inspireret af at komme ud. Ud til små markeder eller i antik-butikker på sommerferien. Jeg inspireres af alle steder jeg kommer!”

Lene er vild med at blive inspireret og det sker hvor end hun går. Hun vil gerne holde stilen i hjemmet hyggelig, derfor blander hun elementer som træ, messing og jern, hvilket er med til at gøre hendes hjem personligt og give det sjæl.

© @boliguniverset

Planternes liv i hjemmet

Man kan tydeligt se på Lines Instagramprofil, at planter er en stor del af hendes indretning.

”Jeg bruger rigtig mange planter til at skabe højde i indretningen, så en stor flot plante må gerne fylde godt i rummet.”

© @boliguniverset

Miks materialer

”Vær ikke bange for at mikse forskellige materialer. Om det er beton, stål, messing eller træ.”

Lene er fortaler for, at man skal mikse løs med materialerne, og det ses tydeligt i hendes indretningsstil. Her mikser hun forskellige materialer med hinanden og hun sætter gerne en plante ved, for at give indretningen et ”organisk boost.”

© @boliguniverset

Det runde bord

”Jeg er rigtig glad for vores køkkenalrum, fordi det ikke er for stort. Vi vidste, da vi byggede huset, at vi ville have et rundt bord. Når vi har gæster, vil alle derfor kunne sidde sammen og se hinanden.”

Line og hendes kæreste har en stor kærlighed til klassiske danske møbler. De har derfor valgt, at sætte Arne Jacobsens Myren-stole rundt om deres runde bord i køkkenalrummet.

© @boliguniverset
© @boliguniverset

Del dine billeder med os på Instagram

Skal vi se dit hjem? Tag dine instagramsfotos med #boligmagasinet for at dele med os. Så kan det være, at det er dig, som bliver næste uges instagrammer og den heldige modtager af en flot gave fra Wallo.

Husk at du også kan følge både Bolig Magasinet og Line på Instagram.