Ugens instagrammer: @mittlillehjerte
Denne uges instagrammer er Janne Iversen, som bor i Trondheim i Norge. Hendes hjem er lyst og stilrent indrettet med populære designklassikere samt unikke detaljer og masser af kreative løsninger. Kom med indenfor!
Drømmehuset i Trondheim
Janne bor i et hus i Trondheim by sammen med sin kæreste og deres to børn, Carmen Felicia og Liam Fernando på seks og tre år. Familien købte drømmehuset tilbage i 2007, men Janne syntes, at huset manglede en opgradering på trods af masser af liv og sjæl. Det har resulteret i en flot opgradering med en amerikansk inspireret veranda. Derudover har familien et sommerhus i Spanien, som de tager til så ofte som overhovedet muligt, og sommerhuset er indrettet i samme stil som deres hjem i Trondheim.
Janne beskriver sin interesse for boligindretning, som værende "over gennemsnittet" og elsker at dele inspiration gennem sin blog og Instagramprofil.
Som ugens instagrammer har Janne modtaget en flot gave fra Wallo, og det kan du også komme til! Læs meget mere om, hvordan du bliver ugens instagrammer til sidst i artiklen.


Hjemmet er indrettet med et strejf af glamour og danske klassikere
Som mange indre henter Janne inspiration fra udenlandske magasiner, forskellige bloggere, selvfølgelig Instagram, og når hun er ude at rejse. Denne inspiration bruger hun, når hjemmets rammer skal skabes.
"Indretningsstilen er lys, luftig med et touch af glam. Indvendigt er det den skandinaviske stil, som gør sig gældende. Der er indrettet med nogle danske klassikere, som jeg elsker! Gulvene er lakeret hvide i hele huset bortset fra i de to stuer, som er sorte. Hvide rum med kontrastvægge."
"Jeg kan godt lide rene og moderne overflader. Det er et bevidst valg at have moderne løsninger for at skabe en kontrast til den herskabelige stil."

Gennemført børneværelse
Det kan være en udfordring at indrette børneværelser, fordi det kan være svært at finde ud af, hvor man skal starte, når det på én gang skal være sjovt og praktisk for ungerne, men også godt må se fedt og gennemført ud.
På Liam Fernandos værelse har Janni ramt plet ved at holde det i de samme sort/hvid kontraster, som i resten af hjemmet. Dertil har hun fundet sødt og personliggjort pynt til at illustrere personligheden i værelset.

Stort udendørsområde til børnene
Jannes seneste køb til boligen er de fede hvide udestole til terrassen, hvor familien kan sidde og nyde eftermiddagssolen. Derudover er der indrettet med stort udendørs spisebord dækket af en stor pavillion og solcelledrevet lamper.
Udendørsarealet er også det sted i hjemmet, som Janne er blevet allermest glad for.
"Vi tilbringer meget tid der om sommeren. På terrassen har vi en spisestue, som står under et havetelt og en grill, hvor vi laver meget god mad. Der er flere solstole, hvor man kan ligge og slappe af i solen. Der er stor plads at boltre sig på, og det er rigtig skønt, når vi har små børn."


Vil gerne male hele huset
Det svinger meget for Janne i forhold til, hvor ofte hun rykker rundt og laver om derhjemme:
"Sådan meget pludseligt kan der være rigtig mange grønne planter herhjemme! Mit næste store projekt er at male huset udvendigt. Vi har tænkt os at gøre det selv, og det er ret meget arbejde, så det jeg er lidt bekymret."

Mere blåt og med sci-fi tema
"I den sidste tid har jeg været meget forelsket i mørkeblå. På Liam Fernandos værelse har jeg malet en væg mørkeblå, som blev til en kontrastvæg. Jeg elsker kontraster, og det gør udtrykket mere spændende."
"Her skal være lidt mere blåt efterhånden. Temaet på hans værelse skal være Star Wars. Han er meget optaget af superhelte! Og han skal jo starte tidligt."



Instagram følgerne gider at se på et rodet hjem
"Oftest er der legetøj spredt ud over hele huset og fuld gas. Jeg kan selv godt lide at så ryddelige rum, så det forestiller jeg mig, at det er det, som mine følgere også vil, når de skal inspireres."
Vi bliver i hvert fald meget inspireret af Jannes skønne hjem, og det er vi sikre på, at alle som følger hende også bliver.

Del dine billeder med os på Instagram
Skal vi se dit hjem? Tag dine instagramsfotos med #boligmagasinet for at dele med os. Så kan det være, at det er dig, som bliver næste uges instagrammer og den heldige modtager af en flot gave fra Wallo.
Husk at du også kan følge både Bolig Magasinet og Janne på Instagram.
