“Vi vil nok altid ligge i farezonen for at købe et håndværkertilbud"
Vi har stillet parret alle de spørgsmål, du gerne vil have svar på. Også, hvordan deres stil er privat!
Hvad er jeres bedste minde fra tiden i nybyggerhuset?
Vi har mange gode minder, men et af de bedste var da hele familien kæmpede sammen med at plante træer og lægge fliser i forhaven. OG at vi så tilmed vandt "rummet"
Hvad har været sværest for jer at gå på kompromis med?
Det sværeste for os var at gå på kompromis med ambitioner og finish når vi var tidspresset.... Og det var vi tit
Hvad ville I gøre anderledes, nu hvor I kan se tilbage på det færdige resultat?
Hvis vi kunne skrue tiden tilbage ville vi købe en fuge der havde normal tørretid istedet for hurtigtørrende Vi fik ikke læst på pakken
Hvad har I fået flest henvendelser på fra seerne?
Seerne spørger rigtig meget til køkkenet, den grønne væg, det runde bord og betongulvet.
Hvordan ville I have lavet soveværelset anderledes, hvis det var jeres sidste og ikke første rum?
Vi ville ikke lave noget om i soveværelset aaaah så måske lige nogle lidt bredere gardiner.
Hvad glæder I jer til ALDRIG at skulle gøre igen og hvad har I savnet?
Den manglende søvn var absolut det vi ikke behøver prøve igen. Vi savner fællesskabet, det var lidt som et kollektiv
Hvad er I særligt misundelige på, et af de andre har lavet? Et bestemt rum, møbel el lign – og hvorfor?
Ida og Mads' viktualierum i skuret var lækkert og godt tænkt. En generel fin udnyttelse af skuret.
Hvad er status for jeres gør-det-selv-gejst i dag? (kommer I nogensinde til at købe et håndværkertilbud fx).
Vi vil nok altid ligge i farezonen for at købe et håndværkertilbud Vi får tit lyst til at redde faldefærdige huse med potentiale.
Hvad tager I med videre i forhold til at indrette et helt hjem helt fra bunden?
Vi er blevet mere modige, mere skarpe på vores stil og hvad vi kan udrette.
Hvad var jeres største krise undervejs?
Vores største krise var helt klart da der var sort fugemasse udover stort set alle fliserne i badeværelset 4 timer inden aflevering. Det var helt håbløst Men vi kæmpede til det sidste.
Hvad har overrasket jer mest under optagelserne?
Tidsforbruget til interviews var overraskende.
Hvem vil I stemme på, hvis det ikke må være jer selv?
Rød og Gul bliver til Orange. Så vi stemmer orange 🧡
Hvordan bor I privat? Er det samme stil som I jeres nybyggerhus? (meget gerne et par billeder)
Vi bor ret råt og industrielt der er flere genkendelige elementer der går igen i både nuværende og nybygger hjem.
Hvorfor skal folk stemme på jer – og ikke et af de to andre par?
Folk skal stemme på os hvis de synes vi har lavet det fedeste hjem og smarteste løsninger. Vi håber alle vores hjemmebyggede møbler og projekter har kunnet inspirere. Vi synes de 2 andre par er hamrende skønne og føler egentlig at vi er sammen til det sidste. "may the best couple win"
Hvad skal der ske, hvis I ikke vinder?
Vi har startet et firma og håber at kunne arbejde sammen som par med indretning, design og interiør som egentlig er vores store passion.