Viralt hack får selv den kedeligste rose til at stråle - 15 millioner har allerede set det 🌹
En buket roser er ikke altid det mest ophidsende indslag i vasen, men med dette trick, kan du give dine roser den wauw-effekt, de mangler.
15 millioner har allerede set Kelly Bollis' rose-hack på Instagram, hvor hun har delt det i en reel med sine følgere - og mange flere.
Kelly Bollis er stifter og kreativ direktør for Maven, et eventbureau i Minneapolis, som blandt andet har specialiseret sig i bryllupper og blomsterdesign.
I den forbindelse har hun delt et tip til, hvordan du får en kedelig rose til at stråle i al sin pragt. Og det er ganske simpelt:
Når dine roser har stået i vand i et døgns tid, er det tid til at manipulere dem, som i Kellys video herunder:
Det, du skal gøre, er altså at vende bunden i vejret på din rose, mens du holder nederst på stilken med håndfladerne ind mod hinanden (hvor der ikke er torne!). Nu kører du håndfladerne frem og tilbage, så din rose drejer hurtigt rundt og "åbner" sig.
Gør det ved alle dine roser, uanset om de skal i en blandet buket eller i en ren rose buket.
OBS! Roserne skal være friske og have stuetemperatur.
Desuden er det vigtigt at finde roser, der ikke er blevet høstet for tidligt, før de er blevet rigtig modne. Det vil gøre dem hårde og svære at åbne.
Overvej desuden at folde de yderste kronblade forsigtigt ned. Det giver et endnu finere, åbent udtryk, som vi blandt andet kender det fra den dygtige blomsterguru Poppy Kalas' smukke kreationer.