Wauw! 12 vilde forvandlinger, der giver håb og lyst til at lave en makeover
Står du overfor et renoveringsprojekt, eller er du i tvivl om, hvorvidt dit rædsel af et køkken nogensinde kan blive pænt? Læs med her og bliv overbevist om, at der er håb for alt, når vi viser nogle af Instagrams bedste eksempler!
FØR
Fra retro til wauw!
Hjemme hos Amanda Søes er der virkelig sket en forskel på badeværelset!
Hvad der før var et retrobadeværelse i 70'er-stil med brune (og mønstrede!) fliser, grønne håndvaske og nedsunket badekar ej at forglemme, er blevet fuldstændig uigenkendeligt.
Badeværelset har fået en tiltrængt makeover, som nu er topmoderne og virkelig bare wauw!
De brune fliser er blevet skiftet ud med populære sildebensfliser, mens badekaret er blevet forvandlet til en stor brusekabine med industriel glasvæg.

EFTER

FØR
Fra gammelt og slidt til nostalgisk nyt
Stinne og Julius er ved at renovere Julius' barndomshjem på Frederiksberg, som er et gammelt byggeforeningshus. Huset er ved at gennemgå en totalrenovering, og parret holder alt i original stil.
Se bare denne forvandling af husets trapperum, som før bar præg af slid og forældet indretningsstil. Nu er det blevet et åbent og lyst rum med herligt, nostalgisk tapet. Nu mangler parret bare at finde den perfekte kunst til væggene.

EFTER

FØR
Fra gult og gyseligt til blåt drømmekøkken
Josefine og Michael er i gang med en gennemgående renovering af deres herregård på hele 802 kvadratmeter! Et af projekterne, som virkelig har gjort en forskel, er renoveringen af køkkenet. Det er svært at finde noget pænt at sige om køkkenet, inden det blev udskiftet, andet end at der var godt med bordplads.
Til gengæld er det slet ikke svært at finde på noget pænt at sige om husets nye køkken! Det er både varmt og hyggeligt med den rå murstensvæg og det flotte sildebensgulv. Hvad der gør rummet helt specielt er den skønne blå farve, som virkelig giver køkkenet personlighed.

EFTER

FØR
Fra rustikt og slidt til hjemlig hygge
Anthony og Caroline er i gang med at forvandle en gammel lægeklinik til deres drømmehus, og det indebærer en lang række store projekter!
Et af de projekter er stuen med den gamle pejs som på før-billedet virkelig trænger til en kærlig hånd. Og det har den fået!
Pejsen er blevet malet hvid og gulvet og væggene er holdt i mørke farver, som gør rummet personligt og super stilrent! Udtrykket er helt anderledes, fyldt af hjemlig hygge og stadig i tråd med det ældre hus' stil.

EFTER

EFTER

FØR
Fra retro til elegant køkken
Køkkenet i Maria Elisabeths hus fra 1928 har fået en velfortjent makeover.
Beslutningen om at udskifte teglklinkerne i total retrostil med et moderne gulv har virkelig givet rummet et løft, som stadig er holdt i en delvis retro, men cool stil.
Særligt køkkenlåger og greb sender os år tilbage i tiden. Dém mikset med håndvask og armatur i messing giver køkkenet et nutidigt udtryk, som stadig er tro mod det ældre hus. Og minsandten om der ikke også er blevet gjort plads til en lækker køkkenø!

EFTER

FØR
Fra gyseligt til lækkert velværerum
I Carinas badeværelse, er der tale om en forvandling, der vil noget! Det gamle badeværelse ligner et levn fra 70'erne med lidt for mange mørke elementer: vægge og loft er beklædt med træ, håndvasken er grøn og toiletbrættet er i træ.
Det nye badeværelse er derimod ultramoderne, og udtrykket er holdt simpelt og stilrent med et personligt touch i form af sildebensklinkerne, som ligner træ og glasvæggen inviterer lyset til at strømme frit.

EFTER

FØR
Fra outdated til lækker lilla
Mettes gamle, gule køkken var ikke den totale rædsel, men kønt var det bestemt heller ikke! Det er derfor med god grund, at køkkenet, som mest af alt lignede noget fra slut 90'erne, er blevet opgraderet til et nyere et af slagsen.
Hendes nye køkken er lyst og venligt med rene linjer. Til at bryde med det meget lyse gør den bordeaux væg sig godt og skaber en cool kontrast.

EFTER

FØR
Fra hæslig stilforvirring til stilrent badeværelse
Hvem i alverden har fundet på at blande brune fliser med mønster sammen med sort/hvide-mønstrede fliser? Der er bare intet i Karens gamle badeværelse, som rigtig spiller!
Heldigvis har badeværelset fået sig en makeover, så det nu fremstår enkelt og stilrent, og det er vist ikke en overdrivelse at sige, at det i dén grad trængte til det.

EFTER

FØR
Fra overfyldt udestue til hyggelig oase
Engang imellem behøver man ikke alverden for at skabe en kæmpe forskel. Se bareMarias udestue, som før så både kedelig og ufærdig ud, men nu er blevet det hyggeligste rum.
De grønne planter, fletmøblerne og de hvide vægge gør en enorm forskel for rummet, og wauw hvor ser det bare godt ud!

EFTER

FØR
Fra gammelt og gråt til lyst og åbent
Det lille køkken hos Tine var før gråt og trist at se på, og så gjorde den hvide skuffefront ikke ligefrem noget godt for køkkenets ellers grå stil.
Eller var det mon i virkeligheden den hvide front, der var det eneste, der gjorde noget godt for køkkenet? I hvert fald er det nye køkken i Tines hjem blevet hvidt, hvilket får køkkenet til at virke væsentligt større, åbent og mere indbydende.

FØR
Fra fordums tid til fint og feminint
Det er svært at se, at rummet på de to billeder er det samme - og heldigvis for det! Emilie Fies spisestue, der før var udstyret med væg-til-væg gulvtæppe og møbler, som ligner et levn fra fortiden er blevet fuldstændig uigenkendelig.
Gulvtæppet er blevet skiftet ud med et smukt sildebensgulv, og væggene er blevet beklædt med underskønne paneler. Indretningen er let og feminin og binder en fin sløjfe om rummet.

EFTER
