11 alternative mandelgaver, der glæder mere end bare modtageren

Drop den klassiske marcipangris og lad årets mandelgave være meget mere end sød.

Mandelgaver velgørenhed
© Getty Images

Alle kender det. Følelsen af at sidde, med den hele mandel i munden, og holde masken så længe som muligt, mens de andre tygger og tygger... Den joke er næsten en lige så fast del af traditionerne i mange familier, som marcipangrisen, der er findelønnen, er det.

Men i stedet for at binde et bånd om den oplagte marcipan, kan du vælge en mandelgave, der er mere, end bare en overflødig, sød mandelmasse oven på julemad og dessert.

Vælg i stedet en mandelgave, som glæder både den heldige finder og samtidig bidrager til omsorg for alt fra fattige børn til fiskene i verdenshavene.

Mandelgaver velgørenhed
© Jyllands Frøhandel

Mandelgaver til fordel for dyr og natur

Giv blomsterfrø i mandelgave

Når du køber denne flerårige blanding af vilde urtefrø, støtter du organisationen Verdens Skove i deres arbejde med blandt andet at bevare regnskove i Latinamerika. Frøene i blandingen passer godt til sandet jord og rækker til et par kvadratmeter. En skøn mandelgave, som er mere langsigtet og kan skabe glæde til foråret.

Frøblanding, 90 kr. - kan købes her.

100 bananer i mandelgave

Lad årets mandelgave være en hjælp til truede dyrearter som blandt andet tæller orangutanger. Organisationen Red Orangutangen har to bud på, hvordan mandelgaven kan hjælpe dyrene. Du kan købe 100 bananer for 100 kr. eller selv vælge et beløb, som du vil plante gavetræer for i regnskoven. Uanset hvad du vælger, modtager du et certifikat til print, som kan pakkes ind som mandelgave.

Certifikat, fra 100 kr. - kan købes her.

LÆS OGSÅ Gaveindpakning | Gør noget ekstra ud af gaverne.

Glade dyr på gården og savannen

World Animal Protection tilbyder gavebevis på valgfrie beløb som årets mandelgave. Hvis I er glade for dyr i familien, kan årets mandelgave bidrage til at afhjælpe dyremishandling af alt fra landbrugsdyr til vilde dyr over hele verden.

Gavebevis, fra 150 kr. - kan købes her.

Mandelgaver velgørenhed
© Unicef

Mandelgaver, der støtter velgørenhed

En særlig plakat i mandelgave

Folkekirkens Nødhjælp har i samarbejde med kunstner Leif Sylvester udarbejdet en A2 plakat som genoptryk af en af kunstnerens værker. Når du køber en plakat, støtter du 'Giv en ged'-projektet som hjælper familier i fattige lande med at få afgrøder og mad. Plakaten er trykt i et begrænset oplag, så vent ikke for længe med at købe.

Plakaten, 275 kr. - kan købes her.

Humørkalender med børnecitater

Kræftens Bekæmpelse har i år valgt at lade skønne børnecitater være udgangspunkt for en papirkalender for 2020. Hver dag vil et nyt citat og dertilhørende tegning, give dig et smil på læben. Børnelogik er for det meste både sød og sjov, og i 2020 kan du hver dag opleve en smule af den.

Kalenderen, 99 kr. - kan købes her.

Julekugle med overraskelse

Hjælp et barn med at få årets julegaveønsker opfyldt ved at købe et julekugleprint hos Mødrehjælpen. Motivet på kuglen forestiller en stork, der kommer med gaver til børn, og det er lavet af illustrator Pia Olsen. Julekuglen leveres i en gavekonvolut, og der medfølger bånd til ophængning.

Samvær og leg som mandelgave

Under betegnelse 'Verdensgaver', har Unicef i år udarbejdet et bud på en mandelgave, der støtter verdens udsatte børn og samtidig opfordrer til hygge og samvær juleaften. Gaven er udformet som en æske, der huser et spil, som kan samle familien om bordet til hyggelig leg. Den der vinder, får æren og et blåt bånd som sejrs-symbol.

Spil, 150 kr. - kan købes her.

Mandelgavespillet

Red Barnet har udarbejdet et spil, hvor det gælder om at tegne og gætte forskellige ting. Du kan selv vælge designet på gaven, og spillet kan enten sendes som mail eller via post. Hele familien kan være med til at spille og overskuddet går til at hjælpe børn i nød i verdens fattige lande.

Mandelgaver velgørenhed
© Protect

Mandelgaver, der pynter

Plakater med overskud

10% af salget af plakaterne hos Decorate Shop, går til velgørende formål. Hver enkelt kunstner, har selv valgt, hvilken organisation eller projekt de vil større, og derfor er det forskelligt, hvad du bidrager til, alt efter hvilket design du vælger.

Værker, fra 229 kr. - kan købes her.

Shoppingnet som mandelgave

Både ung og gammel kan bruge et net til alt fra bøger til indkøb. Her er et shoppingnet, som både er bæredygtigt og som tjener et godt formål. Nettet fra danske Protect er lavet af stofrester fra De Forenede Dampvaskerier og er slidstærkt. Når du køber nettet støtter du The Ocean Cleanup, en organisation, der arbejde på at mindske plastik i verdenshavene, med 10 procent af prisen.

Net, 99 kr. og kan købes her.

Et tæppe, der luner flere steder i verden

Hvis mandelgaven gerne må være ekstra luksuriøs i år, så er dette lækre uldtæppe et godt bud, som de fleste kan få glæde af. Ferm Living har designet tæppet i samarbejde med dansk Røde Kors og overskuddet af salget, går til at hjælpe familier i nød.