HER BOR Tinne Kier (47), socialrådgiver, og hendes fire børn (7, 12, 17 og 19).
HVOR Familien bor i en bylejlighed i Helsingør på 140 kvadratmeter.
FØLG MED Læs mere på @tinnekier.
Din internetbrowser er desværre uddateret. Denne side understøtter beklageligvis ikke forældede browserversioner.
Sådan opdaterer du din browserHER BOR Tinne Kier (47), socialrådgiver, og hendes fire børn (7, 12, 17 og 19).
HVOR Familien bor i en bylejlighed i Helsingør på 140 kvadratmeter.
FØLG MED Læs mere på @tinnekier.
Kan julen være zen? Det føles sådan hjemme hos Tinne Kier og hendes fire børn. Farverne er blide og organiske, stemningen er mild og rar, julepynten er nøje udvalgt fra genbrugens skatkammer, og på julebordet får hver en gæst sin egen, særlige kop. Tinnes julehjem er klassisk og kærligt, men også helt sit eget.
– Julen er ikke sådan overdådig i farver hos mig. Jeg fandt faktisk på hashtagget #brownchristmas, for jeg kunne godt selv se,
det blev lige vel brunt og sandfarvet det hele, griner Tinne.
Hun ved godt, at hendes jul ikke er specielt julet i manges øjne, men det er helt med vilje.
– Jeg bruger ikke så mange traditionelle julekugler og er mest til julefarver som brun, sandfarvet, dyb rød og mørk grøn. Der er ingen nisserød eller mint christmas hos mig, siger hun.
Faktisk kommer der nærmest ikke nisser inden for dørene i familiens lejlighed.
– Jeg synes, det er meget sødt at lave et nisselandskab på børnenes værelser, og jeg er selv vokset op med både dét og kravlenisser over det hele, men jeg har simpelthen fået nisser nok. Jeg er faktisk overfølsom – jeg har nisse-allergi, fortæller Tinne.
I stedet er hun til en mere rolig, æstetisk jul med klassiske komponenter som gran, hånddyppede stearinlys, flettede stjerner, genbrugssager og farmors gamle julepynt svøbt i personlighed og et skvæt skævhed. For eksempel er årets juletræ alt andet end traditionelt.
– Et juletræ skal have en vis højde, men ellers er jeg meget åben over for forskellige udtryk. Jeg har nok en svaghed for træer, der ikke er alt for pæne. Jeg godt lide, når ting er lidt skæve og ikke alt for strømlinede, siger Tinne.
I år resulterede det i et opstammet, minimalistisk juletræ, hvor træet blev strippet for grene på den nederste halvdel.
– Juletræsmanden troede, det var løgn, da jeg bad ham om at skære grenene af. Jeg kunne se for mig, at det ville være kært, at julepynten hang lidt ned fra det og ikke sådan gemte sig i træet, siger Tinne.
Hvert år skifter julen tema og udtryk hjemme hos Tinne. I efteråret begynder hun gerne så småt at tænke juletanker og mærke efter, hvad hun føler for i år og starte den spæde planlægning.
– Det, jeg havde brug for denne jul, var ro og nærhed, næstekærlighed og følelsen af omfavnelse. Den helt rolige, æstetiske og naturlige jul, der alligevel også skulle være lidt skæv. Jeg plejer at lave en slags moodboard – i år var det centrale, der kom på: genbrug, næstekærlighed, som jeg følte udtrykt ved at bruge gamle salmebøger, og så skulle farvetonerne være brunlige med et strejf af blåt og med masser af naturlige elementer, siger Tinne.
– Og så er der selvfølgelig et juletræ på børnenes værelse, hvor de har lov til at gå amok, som de har lyst til. Pænere og mere tematisk må det aldrig være herhjemme, tilføjer hun.
Opbygningen af hjemmet – uanset om det er jul, påske eller hverdag – står for Tinne på tre grundpiller:
– Det skal handle om min familie. Det er dem, der er de vigtige. Det skal være personligt – håndvalgt af os. Og så skal mit hjem føles som et hjem. Virkelig. Som et sted, der er rart og rummeligt, roligt og funktionelt, varmt og trygt – aldrig en tom skal, siger hun.
– Jeg har ikke en bestemt måde, jeg går til dækningen af julebordet. Det starter tit med nogle elementer, jeg har kastet min kærlighed på, og så vokser det derfra. Mit eneste princip er ikke at fylde for mange drømme ned i rammen, så bliver det rodet. Og så skal et julebord gerne have den der ‘mmmh-fornemmelse‘, tale til sanserne og ramme lidt af den overdådighed, som julen også er.
IDÉ Skab stemning og liv på julebordet med lys og stager i flere forskellige højder.
PÅ BILLEDET Tinnes julebord er inspireret af naturens ro og farver samt den næstekærlighed, der hører julen til. Pendlen er fra Le Klint, hørdugen fra H&M Home og det store værk af @polkenstudio.
Galleriet fortsætter efter annoncen
De små stjerne-lysestager er arvestykker fra Tinnes farmor, mens kageopsatserne er fra H&M Home og et genbrugsfund.
Adventskransen er et genbrugsfund, som Tinne har pyntet med en stor, tørret dadelgren fra @munkdecor.
Galleriet fortsætter efter annoncen
IDÉ Køber du gaver tidligt? Ryd vitrineskabet, og brug de smukke pakker til at skabe julestemning, eller stil dem oven på.
PÅ BILLEDET Hængevitrinen er et fund fra Dba.dk. Oprindeligt havde det trækrummelurer, men dem har Tinne afmonteret for at gøre det mere enkelt.
Den store, blå House Doctor-stjerne i vinduet og de blå julevifter fra @papirkalas på træet skaber fin sammenhæng i julepynten.
Galleriet fortsætter efter annoncen
Det opstammede juletræ er pyntet med fund fra @papirkalas og @apartmentaffair – og smukke gaver under selvfølgelig.
Koppen er fra @fleafix, hørservietten fra H&M Home og det lille grantræ fra Søstrene Grene
Galleriet fortsætter efter annoncen
Skab diskret julestemning i vitrineskabet med gaver, små julefigurer og en mini-lyskæde.
Hold dig til pynt i få farver, hvis du drømmer om et enkelt, men hyggeligt juletræ.
Galleriet fortsætter efter annoncen
Det håndstøbte Helligtrekonger-lys har Tinne fundet i den lokale genbrugsbutik. Skålen er fra Holmegaard.
Bænken er en gammel daybed, som Tinne har fundet på Dba.dk. Bordlampen og Le Klint-skærmen er også vintagefund, mens kunsten er et miks af en plakat fra The Poster Club, en akvarel af Anna Fro Vodder, et udklip fra en Axel Salto-kunstbog samt et foto, som Tinnes far har taget.
Galleriet fortsætter efter annoncen
REOLFARVE S 3010-Y kan blandes af alle malingfirmaer
PÅ BILLEDET På Montana-reolen står en House Doctor-vase med et lille juletræ, som Tinne og familien selv har fældet. Det store billede er fra Paper Collective, kanden fra Georg Jensen og glasvasen fra Louise Roe, mens pyntekuplen er lavet af keramiker Ida Holm Mortensen.
Sofaen er fra @sofacompany, sofabordet er en bænk fra Tinnes barndomshjem, mens gulvlampen er et genbrugsfund og gulvtæppet fra @trendcarpet.
Galleriet fortsætter efter annoncen
Et minijuletræ og et stearinlys – mere behøves ikke for at skabe lidt julehygge. Sæt træet i en vase med vand, så holder det hele december.
Tinne er gået efter et enkelt, let udtryk i soveværelset. Sengetæppet er fundet på Trendsales, mens lysestagen er et genbrugsfund, gardinerne fra Ikea og loftslampen fra @oisoioi.
Galleriet fortsætter efter annoncen
Forvandl appelsinskiver til en smuk, tørret guirlande, der emmer af nostalgisk jul. Måske til knagerækken i soveværelset eller over køkkenbordet?
Skal I have pakkekalender i år? Opgradér en gammel værkstedstavle til en hyggelig pakkekalender med små stofposer og numre fra 1-24.
Galleriet fortsætter efter annoncen
FARVETIP Miks naturlige brune, beige og sandfarvede toner, hvis du drømmer om Tinnes stil.
PÅ BILLEDET På den ældste datters værelse står et fint skrivebord fra Ikea, der er blevet malet sart lyserød. Spejlet er fundet i genbrug, mens det flotte pigekammerskab har været oldemors. Bordlampen på skabet er fra Hay, julesvampen er fra Søstrene Grene og vasen fra @heinstudio
Galleriet fortsætter efter annoncen
Med Bolig Magasinets nyhedsbrev får du tips & tricks, masser af skøn inspiration til dit hjem og spændende boligreportager.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Bolig Magasinets nyhedsbrev med spændende artikler og markedsføring om Bolig Magasinet via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen via afmeld linket. Læs mere