Julefilm | De 34 bedste danske og udenlandske julefilm
Fordriv ventetiden og skru op for stemningen med de bedste danske, udenlandske og børnvenlige julefilm, der er at varme sig på.
Der er intet, der kan få julehumøret i top, som en hyggelig julefilm.
Derfor er det også heldigt, at der er masser af julefilm at vælge mellem - lige meget, om du er på jagt efter en af de mere pladderromantiske, sjove eller en af dem for hele familien.
Så varm kakaoen, pisk flødeskummet, tænd stearinlysene, og find din favorit her blandt de 34 bedste danske, udenlandske og børnevenlige julefilm.
De bedste danske julefilm
Der er intet som en god dansk julefilm i december. Skal det være en af de pladderromantiske, en af dem der giver et sjovt pust til juletiden eller gamle klassikere? Blandt de danske julefilm er der noget for enhver smag - så sæt dig godt tilrette og find din yndlings danske julefilm.
Den tid på året, 2018
Ikke hos alle familier har julefreden sænket sig, og det gælder også hos Katrines. Alt hvad der kan gå galt går galt.
For hvordan holder man den perfekte jul, når nogen hellere vil have kalkun end flæskesteg, nogle gæster ikke kan udstå synet af hinanden, rødkålen smager forfærdeligt og ikke alle finder mandlen?
Julefilmen, Den tid på året, kan ses på Viaplay eller lejes på blockbuster.dk.
Noget i luften, 2011
Pernille er startet som clairvoyant, og hendes første klient viser sig at være en charmerende Daniel. De to falder for hinanden med det samme. Det eneste problem er bare, at de begge allerede har en kæreste!
Julefilmen, Noget i luften, kan lejes på blockbuster.dk eller Viaplay.
Nøddebo Præstegård, 1974
I denne gamle juleklassiker tager de tre brødre Nikolaj, Frederik og Christoffer til Nøddebo Præstegård for at holde jul. De tre brødre får sat fut i julefestlighederne, mens præstedøtrene Emmy og Andrea Magrethe begge forelsker sig i Nikolaj. Mon han vælger en af dem i år?
Julefilmen, Nøddebo Præstegård, kan lejes på blockbuster.dk.
Far til fire i byen, 1956
Sikke mange klokken slår, 13 slag, tiden går! Juleklassikeren, hvor far bliver opsagt op til jul, Søs forelsker sig i en ung arkitekt og Lille Per tager til jule- jule- jule- julebal i Nisseland.
Julefilmen, Far til fire i byen, kan lejes på blockbuster.dk.
Julefrokosten, 2009
Det bliver ikke mere festligt end til de mange julefrokoster, man skal til i december - og det er også tilfældet i denne danske julekomedie, hvor Holgers Auto skal holde den årlige julefrokost. Men efterhånden som de mange snaps kommer indenbords, begynder det hele at gå galt.
Julefilmen, Julefrokosten, kan ses på Tv2 Play.
De bedste udenlandske julefilm
Du har allerede set alle de klassiske, pladderromantiske julefilm et utal af gange, men på en eller anden måde hører de højtiden til - fordi er der noget bedre end julefilm, hvor helten eller heltinden er på jagt efter kærligheden, men hvor der næsten altid liiiige kommer noget i vejen?
Så find du bare dit yndlingsjuleslik frem, og gense de bedste udenlanske juleklassikere.
Love Actually, 2003
En af de mest populære julefilm, som helt klart fortjener sin plads her på listen, er den romantiske julefilm Love Actually. På rollelisten finder du blandt andre Hugh Grant, Keira Knightley, Alan Rickman og Colin Firth, og alene dét er grund nok til at se den.
I filmen møder vi 8 forskellige par, som hver især er løbet ind i kærlighedsproblemer henover julen. Mon julefreden alligevel når at sænke sig, og finder alle kærligheden til sidst?
Julefilmen, Love Actually, kan ses på Viaplay eller lejes på blockbuster.dk.
Holidate, 2020
Sloane og Jackson hader begge højtider. De er altid single, og det betyder en fast plads ved børnebordet og familiemedlemmer, der konstant forsøger at lege Kirsten giftekniv. Men da de to støder ind i hinanden i løbet af en særligt dårlig jul laver de en pagt og beslutter at være hinandens 'holidate' ved hvert af årets højtider.
Begge med en skepsis for højtider og en skråsikker tro på, at de ikke har nogen romantiske følelser for den anden, bliver de hinandens perfekte påhæng - og det leder til både sjove og overraskende bump på vejen. Men er det nu også en helt uromantisk pagt?
Julefilmen, Holidate, kan ses på Netflix.
The Holiday, 2006
Hvis der er noget, britiske Iris og amerikanske Amanda er trætte af, så er det mænd! De beslutter sig derfor at bytte boliger i juleferien for at få lidt luftforandring. Til begges store forbavselse finder de, hvad de bestemt ikke leder efter - nye romancer.
Julefilmen, The Holidate, kan ses på Netflix og Viaplay eller lejes på blockbuster.dk.
Die Hard, 1988
Denne hæsblæsende actionklassiker udspiller sig juleaften, men julefreden er kort, for politimanden John McLanes kone og hendes kolleger bliver taget som gidsler af 12 svært bevæbnede terrorister, og John må nu tage kampen op med gidseltagerne. Og det går ikke stille for sig.
Julefilmen, Die Hard, kan lejes på blockbuster.dk.
Bossen og Bumsen (Trading places), 1983
Midt i juletravlheden støder en rig investor og en smart gadesvindler sammen. Det resulterer i, at de to bytter identitet til stor overraskelse for begge parter. Et perfekt eksempel på en herlig julekomedie.
Julefilmen, Bossen og Bumsen, kan ses på Viaplay eller lejes på blockbuster.dk.
Tror du på julemanden? (The Santa Clause), 1994
Da julemanden falder ned fra Scott Calvins' tag, bliver han nødt til at overtage tjansen som julemand. Heldigvis ved de otte rensdyr, hvad de skal gøre, og de har kurs mod Nordpolen. Så snart Scott tager julemandens dragt på, begynder både skægget og maven at vokse, og snart ligner han julemanden, og har også overtaget alle hans forpligtelser. Så kan man da tale om juletravlhed.
Julefilmen, Tror du på julemanden?, kan ses på Disneyplus eller lejes på Viaplay eller blockbuster.dk.
Muppets juleeventyr (The Muppet Christmas Carol),1992
Du kender allerede Charles Dickens historie om den ondskabsfulde Scrooge, som ikke bryder sig om andre mennesker. Eller julen! Her er versionen, som aldrig bliver gammel, fortalt i selskab med Kermit, Miss Piggy, Gonzo, Fozzie og alle de andre Muppets.
Julefilmen, Muppets juleeventyr, kan lejes på blockbuster.dk.
Prinsessen og dobbeltgængeren (The Princess Switch), 2018
Den talentfulde Stacy DeNovo skal deltage i en prestigefyldt konditorkonkurrence, hvor hun ved et tilfælde støder ind i Lady Margaret Delacourt, som er kommende prinsesse. De to bliver begge forbløffede over, hvor meget de ligner hinanden.
Lady Margaret Delacourt drømmer om nogle dage ude af rampelyset, og Stacy indvilliger i at bytte identiteter for en kort stund. Kærligheden viser sig for begge piger, men ikke som man umiddelbart skulle tro.
Hvis du er ude i et mindre julemarathon er der også en toer, 'Prinsessen og dobbeltgængeren bytter igen' (The Princess Switch: Switched Again') fra 2020.
Julefilmene, Prinsessen og dobbeltgængeren og Prinsessen og dobbeltgængeren bytter igen, kan ses på Netflix.
The Nightmare Before Christmas, 1993
I en verden hvor alle højtider er et land åbner græskarkongen i Halloween-landet, Jack Skellington, en dag døren ind til Jule-landet. Jack beslutter sig for, at han vil blive i Jule-landet, og sender derfor julemanden på ferie alt imens han prøver at lave en (u)hyggelig og forbedret udgave af julen. Alle børn elsker da at få et uhyggeligt hoved i julegave, ikke?
Julefilmen, The Nightmare Before Christmas, kan ses på Disneyplus eller lejes på Viaplay eller blockbuster.dk.
En julehistorie (A Christmas Story), 1983
9-årige Ralphie Parker ønsker sig kun én ting til jul, nemlig en Red Ryder 200-shot carbine action air rifle BB gun. Men både hans forældre og skolelærer, ja selv julemanden, synes, det er en tåbelig idé; man kunne jo risikere at skyde et øje ud! Ralphie gør derfor alt for at få fingrene i den perfekte julegave.
Julefilmen, En julehistorie, kan lejes på Viaplay eller blockbuster.dk.
Last Christmas, 2019
Wham har givet os julehittet Last Christmas, og lige nu er filmen med samme navn biografaktuel. Den er inspireret af George Michaels musik og handler om Kate, som et år tidligere var tæt på at dø. Hendes liv er kørt ud på et sidespor. Hun arbejder i en julebutik, men er på ingen måde i julestemning. Kan den positive Tom mon få hende på ret køl og hjælpe Kate med at finde julestemningen igen?
Julefilmen, Last Christmas, kan ses på Viaplay eller lejes på blockbuster.dk.
Let it snow - tre vinterromancer, 2019
I en lille by rammer en snestorm i juledagene, og det viser sig at få store konsekvenser for byens unge beboere. Så er du i humør til læssevis af sne, landsbycharme og teenageforelskelser, skal du hygge med denne.
Julefilmen, Let it snow - tre vinterromancer, kan ses på Netflix.
The Family Stone, 2005
Midt i juletiden har Meredith sagt ja til at tage med sin forlovede, Everett, med hjem for at besøge hans familie. Det viser sig dog at være svært at komme ind i varmen hos dem, og når Merediths søster ankommer, går det for alvor galt.
Julefilmen, The Family Stone, kan ses på Viaplay eller lejes på blockbuster.dk.
The Spirit of Christmas, 2015
Den hårdtarbejdende advokat Kate står foran en forfremmelse, hvis det lykkes hende at få solgt en gammel kro. Hendes chef spår dog, at det bliver en svær opgave, fordi kroen efter sigende bliver hjemsøgt af et spøgelse. Et meget flot spøgelse.
Julefilmen, The Spirit of Christmas, kan ses på Viaplay.
Merry Kissmas, 2015
Da Kayla får et magisk kys af en fremmed, bliver hun pludselig i tvivl om sit forhold til sin kontrollerende forlovede, som også er en kendt koreograf. Midt i fortvivlelsen ændrer hendes forlovede sig til det bedre, og hun skal nu vælge, hvem hun virkelig elsker.
Julefilmen, Merry Kissmas, kan ses på Viaplay.
Julekalenderen (The Holiday Calender), 2018
En lovende fotograf arver en antik julekalender, som måske kan spå om fremtiden. Vil den magiske kalender mon vise hende vejen til hendes livs kærlighed i denne romantiske julefilm? Det er ikke til at vide, men vi sidder på nåle!
Julefilmen, Julekalenderen, kan ses på Viaplay.
De bedste julefilm for børn
Saml hele familien med store mængder varm kakao og dyner. Se eller gense de hyggeligste, skøreste og sjoveste julefilm, og lad julefreden sænke sig.
Grinchen - Julen er stjålet (How the Grinch Stole Christmas), 2000
Alle hvemmerne i Hvemstrup glæder sig til julen og er ved at gøre byen klar til den søde tid. Men hvis der er én ting som Grinchen, hvis hjerte er to numre for småt, hader, så er det da julen! Derfor beslutter han sig for at sætte en stopper for højtiden én gang for alle.
I rollen som Grinchen finder vi Jim Carrey, og ingen har nogensinde hadet julen så meget som ham. Så kan man andet end at elske den film?
Julefilmen, Grinchen, kan ses på Viaplay og Netflix eller lejes på blockbuster.dk.
Krummerne 2: Stakkels Krumme, 1992
Alt er, som det skal være: Mor vil holde sundhedsjul, Krumme får ved en fejl byttet julegaver med fru Olsen, Stine har kærestesorger, Ivan og Boris vil kidnappe Krumme og fru Olsen er stadig sur.
Julefilmen, Krummerne 2: Stakkels Krumme, kan ses på Netflix eller lejes på blockbuster.dk.
Fars fede juleferie (National Lampoon's Christmas Vacation), 1989
Clark Griswold har lovet familien en god gammeldags jul, men i sine bestræbelser på den rigtige julestemning, er der cirka ikke noget, der ikke går galt.
Det ender nemlig som en af de jule, hvor katten får stød, juletræet flyver en tur gennem vinduet og kalkunen springer i luften. Hallelujah og glædelig jul!
Julefilmen, Fars fede juleferie, kan ses på Viaplay eller lejes på blockbuster.dk.
Elf, 2003
Buddy er opvokset blandt nisser, men en dag kommer han til New York for at finde sin rigtige far. Det viser sig dog at være svære at begå sig i menneskeverden, end som så, og oven i hatten (eller nissehuen, om man vil) er Boddys far en fortravlet mand, som ikke kender til familiehygge. Spørgsmålet er altså, om Boddy kan tilpasse sig New Yorks travle liv og samtidig lære faren, hvad ægte julehygge er?
Julefilmen, Elf, kan ses på HBO Max eller lejes på Viaplay eller blockbuster.dk.
Et juleeventyr (A Christmas Carol), 2009
Charles Dickens magiske juleeventyr er udgangspunktet for denne hjertevarme julefilm. Hvis du ikke allerede kender historien, så kommer du i filmen til at møde den gamle, uforskammede og nærige Scrooge, som får besøg af de tre julespøgelser: Fortid, Nutid og Fremtid. Spøgelserne tager ham med på en rørende rejse, hvor de lærer ham, hvad meningen med julen egentlig er.
Julefilmen, Et juleeventyr, kan ses på Disneyplus eller lejes på blockbuster.dk.
Alene hjemme (Home Alone), 1990
Juleklassikeren, som du garenteret ser år efter år. Og som i år selvfølgelig også fortjener et nostalgisk gensyn.
Tag med til Chicago, hvor 8-årige Kevin, der er blevet glemt derhjemme, mens familien er taget på juleferie til Paris, lægger fælder for et par ækle indbrudstyve.
Julefilmen, Alene hjemme, kan ses på Disneyplus eller lejes på Viaplay eller blockbuster.dk.
Klaus, 2019
Hvad er mere i julens ånd end et uventet makkerskab mellem et postbud og en legetøjsmager, som bringer håb og glæde til en splittet landsby? 'Klaus' er en hyggelig fortælling om at se muligheder i stedet for begrænsninger - og bygger på et budskab om, at man løfter bedst i flok.
Julefilmen, Klaus, kan ses på Netflix.
Nøddeknækkeren (The Nutcracker), 2010
Tag med på en eventyrlig rejse fyldt med fantasi og magi, når Marys julegave, Nøddeknækkeren, vækkes til live og tager hende ind i sin fortryllende verden, hvor julelegetøj og feer kommer til live.
Julefilmen, Nøddeknækkeren, kan lejes på Viaplay.
Polar-ekspressen (The Polar Express), 2004
Eksisterer julemanden overhovedet? Det spørgsmål holder en lille dreng vågen julenat, og før han ved af det, er han steget ombord på Polar-ekspressen, som tager ham på en tur fyldt med magi og overraskelser.
Julefilmen, Polar-ekspressen, kan ses på HBO Max eller lejes på Viaplay eller blockbuster.dk.
Arthurs julegaveræs (Arthur Christmas), 2011
Julemanden skal dele gaver ud til milliarder af børn, og til at klare dén opgave, har han en masse nisser til at hjælpe sig. Alligevel glemmer de ét barn. Julemandens søn begiver sig ud på en hæsblæsende mission for at sikre julehyggen og uddele den sidste gave.
Julefilmen, Arthurs julegaveræs, kan ses på Viaplay og Netflix.
The Christmas Chronicles, 2018
Søskendeparret Kate og Teddy beslutter sig for at prøve at fange julemanden på kamera. Planen går i vasken, og ved et uheld ødelægges julemandens kane. De tre er derfor oppe hele natten og gør alt for at redde julen, før det er for sent.
Julefilmen, The Christmas Chronicles, kan ses på Netflix.
Jingle Jangle, 2020
Legetøjsopfinderen Jeronicus Jangle får stjålet sin bedste opfindelse af sin lærling og først mange af senere får han gnisten og gejsten tilbage, da han møder sit barnebarn. En julefilm, der ikke sparer på glimmer, magi og musicalsange.
Julefilmen, Jingle Jangle, kan ses på Netflix.
Julemandens datter (2018, 2020, 2022)
Julemandens datter, Lucia, drømmer om at gå på julemandskole, fordi hun drømmer om at blive julemand. Det eneste problem er bare, at det kun er drenge, der må gå i julemandsklassen.
Når du har set Julemandens datter 1, så er der heldigvis også en 2'er, du kan kaste dig over; 'Julemandens datter - Jagten på Kong Vinters krystal' (2020). Og hvad endnu bedre er, at Julemandens datter 3 faktisk går i biografen denne jul. Hyggeligere bliver det ikke.
Julefilmene, Julemandens datter og Julemandens datter - Jagten på Kong Vinters krystal, lejes på Viaplay eller blockbuster.dk.