Her er årets bedste julemarkeder i Jylland
Vi har samlet de bedste og hyggeligste julemarkeder i Jylland på listen her – alt du skal gøre er at indstille gps'en eller åbne rejseplanen.
Leder du efter et julemarked i Jylland, så er der heldigvis mange at kaste sig over.
Det første starter d. 11. november, og så fortsætter de helt frem til juleaften - så der er rig mulighed for at komme i julestemning.
Tag din kæreste, ven eller familie med dig, så I sammen kan drikke varm kakao og gå opdagelse blandt en masse fine juleboder og jule-lækkerier.
Find julemarkeder tættest på dig herunder:
LÆS OGSÅ Disse hyggelige julemarkeder skal du besøge i resten af Danmark.
Julemarkeder i Nordjylland
Jul i Aalborg Zoo
Aalborg Zoo forvandler igen i år parken til et juleeventyr med juleoppyntning og hyggelige boder.
Temaet i år er 'Et Eventyr fra Nordpolen', og der vil hver dag være forskellige aktiviteter. Derudover kan de mindste møde havens rare julemand.
Hvor: Aalborg Zoo, Mølleparkvej 63, 9000 Aalborg.
Hvornår: 18.-20. og 24.-27. november samt 1.-4., 8.-11. og 15.-27. december 2022 (Dog ikke 24. december). Kl. 10.00-20.00 alle dage. Juletorv og boder er åbne kl. 15.00-20.00.
Entré: Heldagsbillet for voksne koster 190 kr., mens ens aftenbillet efter kl. 15 koster 135 kr. En heldagsbillet for børn i alderen 3-11 år koster 105 kr., mens en aftenbillet efter kl. 15 koster 85 kr.
Læs mere om julemarkedet her.
Ålbæk julemarked
Et af Nordjyllands største julemarkeder finder du i år i Ålbæk. Julemarkedet byder på boder, der sælger alt fra julelækkerier, du kan hygge dig med hele december, til nisser og andet julepynt.
Hvor: Skagensvej 42, 9982 Ålbæk.
Hvornår: 11.-13., 18.-20. og 25.-27. november samt 2.-4. og 9.-11. december 2022. Fredag kl. 14-18 og lørdag-søndag kl. 11-18.
Entré: 20 kr. Børn under 12 år er gratis.
Læs mere om julemarkedet her.
Julemarkeder i Midtjylland
Jul i Viborg
Nytorv i Viborg bliver i december forvandet til et magisk julemarked med hjemmebagte æbleskiver, frisklavede klejner og meget mere. Midt på torvet står et juletræ med en indbygget bar - og her kan du blandt andet få julepunch, gløgg og irish coffee. Derudover kan du også finde årets juletræ og alverdens julepynt.
Hvor: Nytorv, 8800 Viborg.
Hvornår: 2.-23. december 2022.
Entré: Gratis.
Læs mere om julemarkedet her.
Jul i Tivoli Friheden
Besøg den aarhusianske forlystelsespark, der bliver spækket med julelys og nisser, og som gør den til det perfekte sted at komme i julestemning. På julemarkedet kan du opleve julemandens værksted, julekor, juleboder og jule-kulinariske oplevelser - så der er nok at tage sig til!
Hvor: Tivoli Friheden, 8000 Århus C.
Hvornår: 12. november - 30. december 2022.
Entré: 175 kr. Gratis med årskort.
Læs mere om julemarkedet her.
Julemarked på Godset
Her finder du alt lige fra antikviteter til hjemmestrikkede sokker. På gårdspladsen bliver der solgt juletræer og pyntegrønt til dem, som er på udkig efter dette. Derudover vil der blive solgt diverse julegodter.
Hvor: Haughus Gods, Vejlevej 50, 7300 Jellinge.
Hvornår: 12.-13., 19.-20. og 26.-27. november 2022. Kl. 10-16.
Entré: 20 kr.
Læs mere om julemarkedet her.
Julemarked på Tirsbæk Gods
Her vil være håndplukkede udstillere, der sælger alt godt til julen, og der er mulighed for at fælde sit eget juletræ. Derudover er der underholdning for børnene, og der kan købes gløgg, æbleskiver og nylavede klejner.
Hvor: Tirsbæk Gods, 7120 Vejle.
Hvornår: 10.-11. og 17.-18. december 2022. Kl. 10-16.
Entré: Gratis.
Læs mere om julemarkedet her.
Jul på Fængslet
Tag til julemarked i utraditionelle rammer og find hjemmelavede gaveidéer inden for design og kunsthåndværk samt vintage fund, brugskunst og lækre delikatesser.
Hvor: Fængslet, Fussingsvej 8, 8700 Horsens.
Hvornår: 11.-13. og 18.-20. november 2022. Fredag kl. 14-19 og lørdag-søndag kl. 10-17.
Entré: 50 kr. Børn under 12 år er gratis.
Læs mere om julemarkedet her.
FindersKeepers julemarked
Finders Keepers inviterer til designmarked i julestil. På julemarkedet kan du finde unikke designs fra tidens upcoming brands, kunstnere og kreative iværksættere, der alle sælger ting indenfor alt fra interiør og møbler til smykker.
Hvor: Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Århus.
Hvornår: 12.-13. november 2022. Kl. 11-17.
Entré: Dagsbillet 50 kr., weekendbillet 70 kr. og børn under 12 år gratis.
Læs mere om julemarkedet her.
Julemarkeder i Sydjylland
Koldinghus Julemarked
Kodeordene for dette julemarked er kvalitet, godt håndværk, god mad og julegaver, man ikke kan finde andre steder. Der vil være over 80 stande, hvor du blandt andet kan finde julebag, julesnaps, specialøl og andre julespecialiteter.
Hvor: Museet på Koldinghus, 6000 Kolding.
Hvornår: 2.-4. december 2022. Fredag-lørdag kl. 10-17 og søndag kl. 10-16.
Entré: 60 kr. Gratis for alle med årskort og medlemmer af erhvervsklubben samt børn under 18 år.
Læs mere om julemarkedet her.
Julemarked på Trapholt
Julemarkedet bugner med udstillinger, hvor du kan købe unikke julegaver i tekstil, læder, træ, keramik, smykker, glas og papir. Der vil også være livemusik, en juleworkshop for børn og voksne og i Café Trapholt serveres der gløgg, æbleskiver og brunch.
Hvor: Trapholt, Æblehaven 23, 6000 Kolding.
Hvornår: 26.-27. november 2022. Kl. 10-17.
Entré: Gratis.
Læs mere om julemarkedet her.
Julebazar på Designskolen
Til Designskolens julebazar vil der være omkring 125 boder, hvor både nuværende og tidligere studerende sælger unikke produkter, de selv har skabt. I kantinen vil der også blive solgt juleknas, gløgg, sandwiches mm.
Hvor: Designskolen, Aagade10, 6000 Kolding.
Hvornår: 25.-26. november 2022. Fredag kl. 14-19 og lørdag kl. 10-16.
Entré: 20 kr.
Læs mere om julemarkedet her.