Her er årets hyggeligste julemarkeder på Fyn

Find de hyggeligste julemarkeder på Fyn, og få en magisk dag i julens tegn med fint julepynt og hjemmelavede lækkerier.

Julemarked Fyn
© Harridslevgaard

Et besøg på et julemarked er en stensikker vej til at komme (endnu mere) i julehumør.

Se flot oppyntning og magiske julelys, og gå på opdagelse blandt hyggelige boder, der sælger alt, hvad der hører julen til. Måske du finder en juledekoration eller nogle hjemmelavede jule-lækkerier, du skal have med hjem?

Tag din bedste jule-makker under armen og besøg et af Fyns mange julemarkeder.

LÆS OGSÅ Disse hyggelige julemarkeder skal du besøge i resten af Danmark.

Julemarkeder på Fyn

Julemarked 2022
© Odense Zoo

H. C. Andersen Julemarkedet

Tag til julemarkedet i Odense og kom i julestemning med markedsboder, hestevogne og historiske karruseller. Du kan købe unikke julegaver, drikke gløgg og spise æbleskiver, risengrød og andet julegodt.

Hvor: Sortebrødre Torv, 5000 Odense C.

Hvornår: 3.-4. december og 10.-11. december 2022. Lørdag kl. 10-18, og søndag kl. 10-17.

Entré: Gratis.

Læs mere om julemarkeder her.

Egeskov Julemarked

Her kan du opleve julestemning i eventyrlige omgivelser! Der vil være mere end 100 boder, hvor du finder alt fra delikatesser til dekorationer og nisser. Derudover vil der være forskellig underholdning og flere madboder, så du kan sagtens bruge en hel dag her sammen med familien.

Hvor: Egeskov Slot, 5772 Kværndrup.

Hvornår: 12.-13., 19.-20. og 26.-27. november samt 3.- 4. december 2022. Kl. 10-16.30.

Entré: 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn (4-12 år). Gratis med Egeskov årskort.

Læs mere om julemarkedet her.

Jul på Harridslevgaard slot

Få inspiration til, hvordan du selv skal pynte op til jul derhjemme, ved at gå på opdagelse på Harridslevgaard slot, der bliver pyntet op til jul med smukke og unikke juledekorationer. På julemarkedet har du også mulighed for selv at købe en juledekoration med hjem. Derudover vil der være billedskattejagt for børnene og en konkurrence for de voksne.

Hvor: Harridslevgaard slot, Assensvej 3, 5400 Bogense.

Hvornår: 19.-20. og 26.-27. november samt 3.-4. og 10.-11. december 2022. Kl. 11-18.

Entré: 70 kr. for voksne og 35 kr. for børn i alderen 3-12 år.

Læs mere om julemarkedet her.

Jul i Odense Zoo

Odense Zoo forvandler haven til et magisk juleeventyr med julelys og 24 forskellige boder med pynt, håndværk og lækkerier. Derudover vil nisserne, Zoofus og Zoofie, løbe rundt i parken og lave forskellige Nisse-drillerier.

Hvor: Odense Zoo, Søndre Boulevard 306, 5000 Odense.

Hvornår: 25. november til 24. december 2022.

Entré: 195 kr. for voksne og 100 kr. for børn. Gratis med årskort til Odense Zoo.

Læs mere om julemarkedet her.

Julemarked i den gamle Kongeby

Besøg det hyggelige julemarked i Nyborg, hvor en masse forskellige boder vil sælge blandt andet juleknas, hjemmebrygget øl og gløgg. Derudover kan du også få inspiration til årets julegaver, mens der vil være aktiviteter for de små.

Hvor: Torvet 1, 5800 Nyborg.

Hvornår: 3.-4. og 10.-11. december 2022. Lørdag kl. 10-20 og søndag kl. 10-16.

Entré: Gratis.

Læs mere om julemarkedet her.

Julemarked ved Langesø

Julemarkedet ved Langesø byder på gammeldags julestemning mellem nisser, grantræer og boder, der sælger blandt andet nisser, pyntegrønt, dekorationsmaterialer og brændte mandler. Derudover kan du også finde årets juletræ - og hvis du går efter den helt rigtige julestemning, kan du også fælde det selv.

Hvor: Langesøvej 146, 5462 Morud.

Hvornår: 19.-20. og 26.-27. november samt 3.-4., 10.-11. og 17.-18. december 2022. Kl. 10-16.

Entré: Gratis.

Læs mere om julemarkedet her.

Julemarked i Storms Pakhus

Omkring 40 boder indtager Storms Pakhus, når de inviterer til julemarked. Boderne byder på alt fra eventyrligt pynt til varme juledrikke og godter. Derudover kan du også besøge Pakhusets mange andre barer og madboder.

Hvor: Storms Pakhus, Lerchesgade 4, 5000 Odense.

Hvornår: 26.-27. november 2022. Kl. 11-16.

Entré: Gratis.

Læs mere om julemarkedet her.