Julen 2022 byder på 2 nye trends – og du kan lave den ene selv!
Julen 2022 byder på de fineste trends, der giver julestemningen et øjeblikkeligt nøk opad, når vi inviterer dem indenfor i stuen.
Julen 2022 har haft en sløv optakt med lune november-temperaturer til at spænde ben for de sædvanlige antrækninger til bjældeklang og brunkager.
Men endelig har vinterkulden lagt sig som en iskold katalysator for vores julelængsel og vi er SÅ klar til snart at tage hul på årets hyggeligste måned.
I år kommer vi til at se nogle nye takter indenfor pynt.
Den ene er et oplagt DIY-projekt, mens den anden er blevet lanceret hos flere af vores favoritbrands. Bliv klogere her:
Juletrend 2022: Overdådige, oversize stofsløjfer
Den første trend, du med garanti kommer til at støde på, er de svulstige stofsløjfer, som i sig selv gør et indtryk - også helt uden selskab af andet juleri.
Det er især en trend, vi ser komme til live i hænderne på folk derhjemme, da den ikke kræver frygteligt meget at kaste sig over selv.
Herunder kan du se eksempler på, hvor forskelligt stof-julesløjferne kan udformes + en video af, hvordan du laver din helt egen af to stykker stof.
Denne smukke sag har Lisbeth Beck Mortensen kreeret - sammen med en masse andet eventyrligt stof-julepynt, du kan finde i hendes nye julebog "Sting for sting".
Hjemme hos Cathrine Bergmann og Bo Trøigaard pynter en kæmpe sløjfe i smørblød velour på havedøren i køkkenalrummet. Vælger du at lave din i møbelvelour slipper du for at hæfte kanterne, men kan nøjes med bare at klippe, da stoffet ikke trevler så let.
Hos Charlotte Borg og Morten Clausen pynter en masse håndsyet julepynt fra Helle Høgsbro. Blandt andet denne bombastiske stofsløjfe med guldblomster og frynsede kanter.
I videoen herunder kan du se, hvordan du laver din egen kæmpesløjfe af stof:
Juletrend 2022: Juleklokker, der kimer til fest
Imens Instagram og flere julehjem, vi har besøgt, sladrer om en begejstring for de store sløjfer, så sladrer årets julelanceringer om en forventet begejstring for juleklokker.
Flere brands har designet deres bud på, hvordan en juleklokke anno 2022 kan se ud - og det er på mange forskellige måder! Fx af kulørt, mundblæst glas, i stribet papier maché eller stof.
Glasklokke fra Kodanska, 249 kr - kan købes her.
Papier mache-klokker på snor fra Broste Copenhagen, 449 kr. - kan købes her
Juleklokke i porcelæn fra Kähler, 199 kr. - kan købes her.
Stofklokke fra Sissel Edelbo, 110 kr. - kan købes her
Ring julen ind med klokker eller bind kæmpe sløjfe om den i år - eller måske begge dele?