© Gathering Beauty

Lav din egen fine julepynt af fimoler

Vores yndlingsmateriale lige nu: FIMOLER! Det er ganske enkelt genialt, og du kan kreere de smukkeste ting af det bløde ler. Her er to poetiske ideer til julepynt af fimo.

12. november 2015 af Mette Nexmand

Fimoler er let at forme

Fimoler er fleksibelt at arbejde med, og det fås i alle farver. Man kan virkelig få hjemmeværkstedet i gled her. 

altomhobby.dk står der følgende om de to typer ler, der er bedst at bruge til hjemmelavet pynt: 

Fimoler og cernit

Der er ikke den helt store forskel på de to produkter, Fimoler og Cernit. Så det er et temperamentsspørgsmål, om man vælger det ene eller det andet.
En af forskellene er, at Cernit skal bearbejdes lidt længere end Fimo, inden det bliver blødt. Til gengæld fortsætter det med at blive blødere og blødere, hvor Fimo når en grænse rimelig hurtigt.

Hvis leret bliver for blødt, er det en god ide at skylle hænderne under koldt vand og så arbejde videre. Alternativt kan du lægge leret i køleskabet i et par minutter."

Sådan laver du julestjerner af fimoler

1. Rul fimoleret ud til 5 mm's tykkelse med kagerulle.

2. Find et stykke strikket tekstil med markante profiler, og pres mønstret let ned i leret med kagerullen.

3. Brug kageforme til at udstikke stjernerne.

4. Pil forsigtigt overskudsstykker væk - sørg for ikke at komme for tæt på katen af fimolerpladen. 

5. Lav huller til bånd med et sugerør

6. Lad fimoleret tørre i 24-48 timer. Hvis stjernerne bøjer let undervejs, vend dem om.

7. Når stjernerne er tørre, kan du pudse kanterne nænsomt med sandpapir.

Flere gode ideer på bloggen Gathering Beauty

Lysende juletræer af fimoler

De skønne juletræ her er nemt lavet ud fra en skabelon, som for eksempel svarer til et kræmmerhus.

Når du følger anvisningerne på bloggens fotos herunder, kan du se, at tricket ved udrulningen er at placere et stykke pergamentpapir eller lignende gennemsigtigt papir mellem skabelonen og fimoleret, så det ikke klæber til hinanden.

Kanterne limes sammen med en pensel og vand. 

Se flere ideer på Momale Blog

Fimoler til hverdag og til jul

Højsæsonen for filmoler er helt afgjort juletiden. Men der er ikke nogen grund til at stresse, hvis der stadigvæk er rester tilbage af Cernit-leret, når julen klinger ud. Hvis man har en kreativ åre, så er det bare med at holde dampen oppe, når hverdagen melder sig. Prøv for eksempel at kigge forbi pinterest.com og søg på Fimoler eller Fimo Clay. Der er Fimoler-udfordringer nok til et helt liv. 

Andre læsere kan også lide...

Seneste

Måske er du interesseret i ...