Opskrift | Lav sirligt pyntede brunkager til ophængning og slikskål

Kom i ægte julestemning med vores klassiske og sprøde brunkager, der kan laves i alle former og pyntes med glasur.

Hjemmebagte brunkager

Sæt et smukt bånd i de kager, I ikke spiser, og hæng dem op som fin pynt på juletræet eller i vinduet. Miks gerne bånd i forskellige farver og mønstre.

© Anitta Behrendt

Bag de lækreste brunkager i forskellige former, og pynt dem med glasur sammen med dine børn. Det er et perfekte weekendprojekt, som vil sætte kreativiteten i fokus og få hjemmet til at ose af julehygge.

God bagelyst!

Ingredienser i brunkager

Ca. 50 stk.

  • 200 g smør
  • 100 g lys sirup
  • 200 g brun farin
  • 3 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. stødt nellike
  • 2 tsk. ingefær
  • 1 tsk. allehånde
  • 400 g hvedemel
  • 1,5 tsk. potaske (kan udelades, men giver ekstra sprødhed)
  • 1 spsk. vand

Glasur til at pynte brunkager

  • 1 pasteuriseret æggehvide
  • 175 g flormelis

Udstyr til at bage brunkager

  • Røremaskine eller håndmixer, gryde, husholdningsfilm eller frysepose, udstikkere, sprøjtepose og kagerulle.

Sådan laver du brunkager

  • Kom smør, sirup og sukker i en gryde. Lad det smelte sammen ved middelvarme i ca. 15 minutter, eller til sukkeret er opløst. Rør jævnligt, så det ikke koger. Kom sukkerblan- dingen i en skål, og lad den køle af.
  • Rør potaske og vand sammen i en skål, til det er ensartet.
  • Når sukkerblandingen er halvkold tilsættes kanel, nellike, ingefær, allehånde, hvedemel og potaskeblandingen. Rør dejen godt sammen.
  • Del dejen i tre portioner, og pak hver portion ind i hushold- ningsfilm eller i en frysepose, og læg dem i køleskabet i mini- mum 12 timer – meget gerne 24 timer – så dejen kan sætte sig.
  • Sæt ovnen på 180 grader (alm. ovn).
  • Tag én portion dej ud af køleskabet, og lad den ligge 5-10 minutter på køkkenbordet, til den er blød nok til at rulle ud. Når du kun arbejder med en lille del af dejen ad gangen, undgår du, at al dejen bliver for blød til at arbejde med. Den resterende dej opbevares i køleskabet, når du ikke arbejder med den.
  • Rul dejen så tyndt ud som muligt, på den måde får du den sprødeste småkage. Brug eventuelt en smule mel oven- på og nedenunder dejen og på kagerullen, så du er sikker på, at dejen slipper bordet.
  • Udstik de ønskede figurer, og læg dem på en bageplade med bagepapir på. Lav evt. et lille hul i småkagerne, hvis du gerne vil hænge dem op, når de er færdige. Saml den oversky- dende dej, og rul den ud igen, så du kan udstikke flere figurer.
  • Bag brunkagerne i midten af ovnen, én plade ad gangen, i cirka 7 minutter. Lad dem køle af på en bagerist.
  • Kom flormelis og æggehvide i en skål, og pisk det sejt med en håndmixer. Kom det i en sprøjtepose, og klip et lille hul ude i spidsen af posen. Husk, at du altid kan klippe hullet større.
  • Når brunkagerne er kølet helt af, er de klar til at blive pyntet.

TIP Giv dine småkager et mere farverigt udtryk ved at komme et par dråber frugtfarve i glasuren, når du pisker den.