Opskrift på verdens nemmeste vaniljekranse + niveauet højere

Ingen jul uden fyldte kagedåser og maver. Find vanilje og mandler frem fra skabet, og prøv vores opskrift på sprøde vaniljekranse.

Opskrift på hjemmelavet vaniljekranse
© Anitta Behrendt

Er der noget bedre end sprøde vaniljekranse på en kold vinterdag? Her er vores yndlingsopskrift, og tre måder du kan variere dem på – den traditionelle, den nemme og den hurtige.

God bagelyst!

Ingredienser til vaniljekranse

Ca. 50 stk.- 250 g blødt smør

  • 225 g sukker
  • 1 vaniljestang
  • 100 g mandler
  • 1 stort æg
  • 300 g mel

Udstyr - Minihakker, røremaskine eller håndmixer

  • evt. kødhakker med stjerneformet kageplade
  • evt. sprøjtepose
  • evt. stjernetylle.

Sådan laver du dejen til vaniljekranse

  • Kom mandlerne på en tør pande, og rist dem ved svag varme i ca. 10 minutter. Dejen får mere smag, når mandlerne ristes.
  • Hak mandlerne fint med en minihakker eller en kniv.
  • Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Kom dem i en skål sammen med sukker og smør, og pisk til en luftig masse.
  • Pisk æggene i smørblandingen.
  • Tilsæt finthakkede mandler og hvedemel, og rør dejen godt sammen.
  • Sæt ovnen på 180 grader (alm. ovn).

Sådan former du traditionelle vaniljekranse

  • Montér kødhakkeren med stjerneformet kageplade på køkkenbordet, evt. oven på et viskestykke så du ikke ridser bordet.
  • Pres dejen igennem kødhakkeren, og form de lange, stjerneformede strimler til små, runde vaniljekransee. Læg vaniljekransene på en bageplade med bagepapir.
  • Bag dem i ca. 7 minutter, én plade ad gangen, og lad småkagerne køle af på en bagerist.

Sådan laver du nemme vaniljekranse

  • Kom dejen i en sprøjtepose med en stjernetylle i på 10 mm, og sprøjt kransene ud på en bageplade med bagepapir.
  • Bag dem i ca. 7 minutter, én plade ad gangen, og lad småkagerne køle af på en bagerist.

Sådan laver du verdens nemmeste vanilje"kranse"

  • En vaniljekrans smager lige så godt uden hul! Læg dejen på køkkenbordet, og form den til en lang rulle med en diameter på ca. 3 centimeter.
  • Skær rullen i tynde skiver med en skarp kniv, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Kom evt. rullen kortvarigt i køleskabet, indpakket i husholdningsfilm, hvis dejen bliver for blød.
  • Bag dem i ca. 7 minutter, én plade ad gangen, og lad småkagerne køle af på en bagerist.

TIP Bliver vaniljekransedejen for varm, mens du arbejder med den, så giv den et kort ophold i køleskabet.