Din internetbrowser er desværre uddateret. Denne side understøtter beklageligvis ikke forældede browserversioner.
Sådan opdaterer du din browserJuletid er gavetid.
Og gavetid er indpakningstid!
Det er derfor på tide med en DIY-guide til julens smukkeste gaveindpakningsideer.
Vi har fundet nogle fremgangsmåder, som du kan lade dig inspirere af og give dine nærmeste julelys i øjnene.
Der er både simple og avancerede samt bæredygtige og kreative metoder. Kun fantasien sætter grænser.
Den japanske teknik til at pakke gaver ind med stof i stedet for papir har taget Instagram og Pinterest med storm, som vi skrev om tilbage i 2017. Det er en helt special teknik der giver den fine indpakning med en smuk knude på toppen. Pynt ekstra med gran og grankogler for et julet look. Stoffet kan genavendes til julegaverne næste år eller som tørklæde.
En af de lidt mere avancerede indpakningsidéer, men stadig noget de fleste kan klare. To stjerner klippes ud af læderpap eller plakatpapir og sys sammen i kanten. Inden den lukkes helt, placeres gaven og eventuel konfetti inden i. Stjernen lukkes og ta daaaa! En stjernegave. Har du brug for mere udførlig guide, så tjek her.
Hvis du tænker at stjernerne kun skal bruges en enkelt gang, så kan du lime dem på en snor du forinden har viklet om gaven. En anden mulighed er at lime to ens stjerner sammen omkring snoren inden snoren vikles om gaven. På den måde kan stjerne-snoren genbruges til andre gaver eller som pynt.
Brug avispapir eller gamle bøger til at pakke dine julegaver bæredygtigt ind. Kombiner med jutesnor for et nostalgisk udtryk eller pift op med silkebånd i en julet farve. Hvis du tilføjer en lille gren på hver pakke, bliver gaven ekstra fin.
LÆS OGSÅ de bedste opskrifter på julesweatre.
Et par små grene og lidt bånd. Form en krans af en blød gran-gren eller friske krydderurter og vikl et bånd om pakken så kransen sidder fast på toppen af gaven. Vælg forskellige farver bånd alt efter modtagerne. Vælg én farve bånd til hver modtager og undlad at bruge til og fra-kort.
Mini-glaskugler fås mange steder op til jul og de kan nemt være et dekorativt indslag i gaveindpakningen. Vælg forskellige farver du sætter fast til en bomuldssnor og simuler lyskæder omkring dine gaver.
Tilføj brugbar pynt og få et smil med på vejen når du overrækker gaverne. Formene kan efterfølgende bruges til bagværk sammen i den søde juletid og er i sig selv en fin lille ekstra gave til modtageren.
Pak gaverne til de mindste ind som små dyr. Der findes et hav af sjove og finurlige idéer, og her er temaet naturligvis af den mere arktiske slags, så julestemningen holdes i hævd.
Pift det klassiske brune indpakningspapir op med trykte motiver du selv laver. Lav julede motiver gentagne gange, eller brug dit stempel én enkelt gang på alle diner pakker når de er pakket ind.
Vikl gavebånd flere gange om pakken, skiftevis på den ene og anden led. Så opstår et vævet eller flettet look som erstatning for den klassiske sløjfe.
Vælg ensfarvet gavepapir, tilføj konfetti og afslut med cellofanpapir. For et ekstra festligt udtryk kan du bruge glimmer eller stjerne-palietter som konfetti. Som bonus kan du droppe gavebåndet da gaven er festlig nok i sig selv.
Bind nogle vatkugler omkring gavebåndet eller snoren på din pakke. Det er et nemt og fint lille trick og kuglerne fås hos de fleste hobbyforretninger. Skær kuglerne op med en hobbykniv og klem dem om snoren - giv dem eventuelt en lille klat lim.
Opgrader din indpakning med gyldne strejf. Det kan enten være tørrede blomster, fjer eller kogler, som du sprayer med guld og lægger ved båndet eller i en fold, du har lavet med papiret til formålet. Subtilt og fint.
Opret gratis profil, og læs videre, når du er logget ind.
Det er nemt, hurtigt og gratis at oprette en profil. Dealen er, du siger ja til at modtage vores nyhedsbrev, og så bliver vi ved med at lave Danmarks bedste bilstof.
Med Bolig Magasinets nyhedsbrev får du tips & tricks, masser af skøn inspiration til dit hjem og spændende boligreportager.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Bolig Magasinets nyhedsbrev med spændende artikler og markedsføring om Bolig Magasinet via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen via afmeld linket. Læs mere