HER BOR Charlotte Følsgaard (51), sundhedsformidler, sammen med sin mand og deres søn.
HVOR Familien bor i et 200 kvadratmeter stort hus i Søllerød.
LÆS MERE Følg Charlotte på Instagram @cph.muse.
Giv julebordet lidt blomstermagi
– I vores familie er det en tradition at pynte maks op til jul for at skabe en forunderlig, magisk stemning fra gulv til loft. Over julebordet har jeg altid pynt hængende. Nogle år er det en gren, andre år et gevir pyntet med vedhæng. I år skulle det være helt anderledes, så jeg har beklædt lampen med gran, så det lidt forestiller et juletræ. Med lys i. I midten af bordet har jeg lavet et centerpiece inspireret af skovbunden med moskugler, lange ranker af efeu og franske anemoner, der ligesom popper op fra bunden.
PÅ BILLEDET Efeu, mos og gran er fra haven, mens de franske anemoner er købt i den lokale blomsterbutik. Lysestagerne er loppefund, dugen fra Himla og stolene fra Hay.