Årets møbel er ikke “bare” en spisebordsstol: “Det, vi havde mulighed for, var at tænke nyt”

Hvordan nytænker man en egetræsstol, der skal kunne holde til lidt af hvert i en restaurant, være brugbar men samtidig ny og unik?

Chris Liljenberg Halstrøm designer af egetræsstol
© Martin Stampe

Chris Liljenberg Halstrøm netop kåret som årets designer og er også designeren bag Vester-stolen, der ditto har vundet en design award - for årets møbel.

Stolen, der er en del af indretningen i det genopbyggede Svinkløv Badehotel var ikke ligefrem en drømmeopgave, da den landede på Chris’ bord i forbindelse med hendes arbejde med indretningen på det historiske sted.

"Der er masser af flotte stole, kan vi ikke bare vælge én af dem?" kvitterede hun, da ejerne Kenneth Hansen og Louise Toft kom og bad hende om at designe en stol særligt til det “nye” badehotel.

Heldigvis fik parret overbevist Chris om, at hun skulle kaste sig over stoledesignet og resultatet er både prisvindende og nytænkende.

Se med i videoen nedenfor, hvor Chris fortæller om sine overvejelser, og de små finesser, der gør Vester-stolen så unik.