Bolig Magasinets Design Awards 08: Årets bedste butik

Bolig Magasinet uddeler Design Awards til toppen inden for dansk og udenlandsk design

14. juli 2008 af Boligmagasinet
Cph Square Space. Den gamle vesterbrobutik er blomstret op i nye, kæmpe lokaler i en gammel fabrik i Valby og er blevet endnu mere trendy. De rå lokaler matcher de stilrene køkkener og de internationale møbler, som forretningen har udvidet med. cphsquare.dk

Milk Contemporary. Man skal ikke lade sig narre af den undselige størrelse på butikken i Waterfront Shopping i Hellerup. Livsstilsbutikken byder på alt det hippeste inden for tøj, indretning og accessories. milkcontemporary.com

Mekavi. Butikken er bogstavelig talt et lyspunkt for alle, der er på lampejagt. Her er et kæmpe udvalg, og man kan se lamperne i miljø både indenfor og udenfor. mekavi.dk

Lerche Design. Midt i latinerkvarteret i Odense ligger de 250 kvadratmeter fyldt med lækkert og eksklusivt design fra bl.a. en del italienske mærker, som ellers ikke er til at opdrive i i provinsen. lerchedesign.dk

Hay Århus. Der er dømt newyorker-stemning i de store lokaler, der danner rammen om Hays butik, og det klæder Hays farvestrålende sortiment. hay.dk

Klik på linket for at se de andre nominerede:
Bedste designer 
Bedste arkitekt/tegnestue 
Bedste kunsthåndværker 
Bedste indretning
Bedste design  
Bedste udenlandske navn    
Bedste upcoming  
Bedste producent

Andre læsere kan også lide...

Seneste

Måske er du interesseret i ...