Lasse og Mette lagde Wegner på hylden til fordel for “smeltende” træ - nu ringer folk fra hele verden

Deres værker bevæger sig et sælsomt sted mellem kunst og møbler, og deres opsigtsvækkende design sælges nu for svimlende summer til internationale kunstsamlere, fordi parret har kastet sig over noget, de færreste mestrer.

Lasse Kristensen og Mette Bentzen Egeværk

Tilsammen udgør Lasse Kristensen og Mette Bentzen virksomheden Egeværk, som befinder sig på et kæmpe værksted i Helsingør, hvor duften af savsmuld er det første, der byder gæster velkommen, inden synet af tonstunge maskiner, høvlbænke og møbler i process åbenbarer sig bag den tunge garageport.

Lasse og Mette mødtes om kærligheden til træ. Først da de legemliggjorde Wegners komplicerede designs hos A.P. Møbler og nu i deres egen virksomhed, som har skabt international opmærksomhed i en grad, så de knap kan følge med.

Efter at have lært den ædle snedkerkunst, som den er blevet finpudset gennem generationer, har de to sat sig for at skubbe til grænsen for, hvad der egentlig kan lade sig gøre med et så velkendt materiale.

Rejsen, der sikrede Egeværk en design award for årets kunsthåndværker, begyndte med en kæmpe, smeltende isklump i værkstedets tilstødende galleri.

Se med i videoen, hvor vi går tættere på parrets proces med at forvandle kæmpe planker af ask til unika kunstværker.