Bolig Magasinet Design Favoritter: Bænk - her er de nominerede
Se de nominerede i kategorien, stem på din favorit og deltag samtidig i konkurrencen om et udvalg af de bedste designprodukter til en værdi af minimum 5.000 kr.
For første gang nogensinde lancerer vi Bolig Magasinet Design Favoritter!
Vi elsker indretning og de elementer, der sætter prikken over i'et og det er blevet tid til at hylde præcis disse!
Redaktionen har på baggrund af alle de indsendte indstillinger udvalgt og nomineret i alt 83 produkter, og nu er det op til dig at pege på, hvem der skal vinde i de 24 kategorier.
Stem på dine favoritter i alt fra væglamper, sofaborde, vaser og bæredygtige produkter.
Når du stemmer deltager du samtidig i lodtrækningen om 10 designpræmier, sponsoreret af de nominerede, til en værdi af mindst 5.000 kr. hver.
STEM & VINDHER
Se de nominerede i kategorien "Bænk" nedenfor.

Be My Guest bænk fra Warm Nordic
Bænke med fransk flet ser vi lige nu i overflod, men er der én, der har en kerneklar designmæssig dna, er det Warm Nordics 'Be My Guest'-bænk. Her er der skåret ind til benet, og det stramme design i sort metal giver det organiske materiale en nutidig kant.

Nadi bænk fra House Doctor
Bænke kan bruges på alsidige måder i indretningen, og når designet er så diskret og universelt, som det er tilfældet med House Doctors 'Nadi'-bænk, bliver der tale om et udødeligt design. 'Nadi' kan bruges i alle hjemmets rum, hvor dens gode højde er det perfekte sted at udstille favoritter, stille blomster, lægge tøj eller ganske enkelt sidde og tage sko på.

Position Bench 155 fra Form&Refine
Her er egentlig tale om et über stringent design, men valget af massivt eg giver det stramme udtryk en organisk kant og et ekstra lag. 'Position Bench 155' fra Form & Refine er en genistreg til spisebordet, som vil opgradere dit setup øjeblikkeligt. Messingdetaljerne under bænken er med til at understrege den subtile hverdagsluksus, som den repræsenterer.

Oblique bænk fra Ferm Living
Ferm Livings 'Oblique' bænk er et både æstetisk og brugbart hybridmøbler, som befinder sig et sted i krydsfeltet mellem bænk og tableau. Det tydeligt japanskinspirerede design gør bænken super relevant i indretningen, hvor den kan være udstillingsplads for magasiner, vaser og belysning. Samtidig bringer 'Oblique' et nyt niveau i spil i indretningen med sin lave højde.
STEM & VIND HER
