Bolig Magasinet Design Favoritter: Bordlampe - her er de nominerede
Se de nominerede i kategorien, stem på din favorit og deltag samtidig i konkurrencen om et udvalg af de bedste designprodukter til en værdi af minimum 5.000 kr.
For første gang nogensinde lancerer vi Bolig Magasinet Design Favoritter!
Vi elsker indretning og de elementer, der sætter prikken over i'et og det er blevet tid til at hylde præcis disse!
Redaktionen har på baggrund af alle de indsendte indstillinger udvalgt og nomineret i alt 83 produkter, og nu er det op til dig at pege på, hvem der skal vinde i de 24 kategorier.
Stem på dine favoritter i alt fra væglamper, sofaborde, vaser og bæredygtige produkter.
Når du stemmer deltager du samtidig i lodtrækningen om 10 designpræmier, sponsoreret af de nominerede, til en værdi af mindst 5.000 kr. hver.
STEM & VINDHER
Se de nominerede i kategorien "Bordlampe" nedenfor.

Torso Table bordlampe fra MENU
Menus 'Torso'-bordlampe er blot endnu en demonstration af brandets evne til at ramme tidens trend spot on og alligevel skue fremad i tiden. Her er en lampe, som er så meget nu, men som alligevel ikke vil være så meget dengang om 10 år. Designet er næsten barnligt simpelt i sit udtryk, som hvis man skulle lave et universelt symbol for ‘lampe’, og det er en kæmpe kvalitet. Detaljen med messinglysdæmper på toppen er next level lækkert design.

Bring bordlampe fra House Doctor
Ledninger er som regel et nødvendigt onde, når vi taler belysning. Og hvor pendler har gavn af dem til ophæng, kan det for bordlampernes vedkommende være lidt af en degradering. Derfor er det et helt særligt plus, at House Doctors 'Bring' er ledningsfri og kan bringe lyset med sig overalt i et stilrent og cool design, der pynter både med og uden lys i.

Asteria Move bordlampe fra UMAGE
Umages 'Asteria Move' passer perfekt som et æstetisk, lysende punktum i reolen eller i dit stilleben på skænken, fordi der ikke er en ledning til at spænde ben. Lampens super skarpe design med den næsten svævende disk, der sender et diffust, blødt lys ud, kan passe ind i mange forskellige indretninger og brillere med sin alsidighed.

Fringe bordlampe fra Warm Nordic
Warm Nordics 'Fringe'-bordlampe er som en lille, flirtende detalje, der bringer 60'ernes groovy vibrationer med ind i nutiden. Men det er også med sensuel boudoirstemning og elegance, at den gør sit indtog - og hvem kunne ikke godt bruge et strejf af det i hjemmet? En klassiker af Hans-Agne Jacobsson, som i den grad fortjener en plads på hylderne i 2021.
STEM & VIND HER
