Bolig Magasinet Design Favoritter: Gulvlampe - her er de nominerede
Se de nominerede i kategorien, stem på din favorit og deltag samtidig i konkurrencen om et udvalg af de bedste designprodukter til en værdi af minimum 5.000 kr.
For første gang nogensinde lancerer vi Bolig Magasinet Design Favoritter!
Vi elsker indretning og de elementer, der sætter prikken over i'et og det er blevet tid til at hylde præcis disse!
Redaktionen har på baggrund af alle de indsendte indstillinger udvalgt og nomineret i alt 83 produkter, og nu er det op til dig at pege på, hvem der skal vinde i de 24 kategorier.
Stem på dine favoritter i alt fra væglamper, sofaborde, vaser og bæredygtige produkter.
Når du stemmer deltager du samtidig i lodtrækningen om 10 designpræmier, sponsoreret af de nominerede, til en værdi af mindst 5.000 kr. hver.
STEM & VINDHER
Se de nominerede i kategorien "Gulvlampe" nedenfor.

Globe Floor Lamp fra HANDVÄRK
En skulpturel lampe, der tiltrækker opmærksomhed, uanset om den er tændt eller slukket. Der bliver leget med tyngepunktet og skubbet grænser for, hvad en lampe skal kunne. ‘Globe floor lamp’ fra Handvärk giver masser af wauw-effekt og karakter til rummet.

CARRONADE HIGH Design Markus Johansson fra Le Klint
Et legesygt og markant design. Inspiration fra kanonen er tydelig i Le Klints ‘Carronade High’, men med sine lange spinkle ben leder denne gulvlampe også tankerne hen på et smart, kreativt fotostudio. De fine messing- og trædetaljer giver et elegant modspil til de sorte, grafiske linier.

Hashira lampeserie Design Norm Architects fra MENU
En smuk, lysende skulptur i et stilrent og enkelt design. Det tynde tekstil giver et behageligt, inddirekte lys. I det hele taget er Menus gulvlampe ‘Hashira’ med til at bløde rummet op og indtager det på en afdæmpet måde.

Fringe Gulvlampe fra Warm Nordic
En gulvlampe med masser af attitude og personlighed. Det modige 60'er design i blank messing og frække, farverige frynser har været med til at gøre ‘Fringe’ fra Warm Nordic til en vaskeægte Instagram-darling. En lampe som ikke er til at overse.
STEM & VIND HER
