Design Favoritter 2023: Spiseborde - her er de nominerede

Stem på din favorit, og deltag samtidig i lodtrækningen om gavekort til en samlet værdi af 25.000 kroner.

Design Favoritter er Danmarks interiør pris, der hylder det bedste tilbehør til boligen - og vinderne vælger du!

Se de nominerede herunder, og stem på din favorit HER

Hector Spisebord fra Eberhart Furniture

Hector spisebordet fra Eberhart Furniture er blevet en klassiker indenfor spiseborde med sin let genkendelige og legende mikado-konstruktion under bordpladen. Det er hverken en søjlefod, fire bordben eller plader i grafisk konstruktion. Det er noget helt andet og sit helt eget, der giver spil i indretningen. At det så ovenikøbet kan udvides fra 6 personer til 10 personer med tillægsplader er blot endnu en cementering af dets berettigelse som en holdbar klassiker livet i gennem.

Læs mere om produktet her

Trieste spisebord fra ILVA

70'erne har fået en makeover med Ilvas cool og tidløse Trieste spisebord der trækker på det velkendte trisse-design i selve foden, men som alligevel bliver hevet frem i nutiden med eviggyldig marmor som bordplade. Det er simpelt. Det er godt. Det er kommet for at blive.

Læs mere om produktet her

Heart'n'Soul fra UMAGE

Forestil dig et spisebord, du aldrig bliver træt af. Har du fantasi nok, vil det nok ligne Umages Heart'n'Soul spisebord. Det er så simpelt i sit udtryk, at man ved, det ikke har været ligetil at udtænke. Ethvert hjørne er der kælet for, det er selvfølgelig skabt i massivt eg og selv udtrækket til forlængelse har mere end et formål – det er også en skuffe. Det er et design, der kalder på at blive strøget over med håndfladen for at få hele oplevelsen med og så fås det endda i tre forskellige behandlinger.

Læs mere om produktet her

AMELIA spisebord fra Kristensen & Kristensen

Kender du ikke allerede til Kristensen & Kristensen, så lad dette være anledningen. Det danske firma har gjort kærligheden til træ, til deres eksport ud af deres eget værksted. Her tørres, skæres, slibes og pudses massivt træ til fantastiske møbler og ét af dem er deres Amelia spisebord, som på én gang er et spisebord med power og elegance. Gennemarbejdet og klokkeklart design.

Læs mere om produktet her

STEM OG VIND

Sådan deltager du i konkurrencen

Frem til den 10. april 2023 kan du deltage i afstemningen og samtidigt deltage i lodtrækningen om et gavekort på 1000 kr. til lækkert design. Vi udlodder i alt 25 gavekort til en samlet værdi af 25.000 kr. Vinderne får direkte besked.

Kategorierne og udvælgelsen

Kategorierne er blevet fastsat og udvalgt af et dommerpanel bestående af:

  • Helle Blok; chefredaktør for BOLIG MAGASINET
  • Julie Löwenstein, stylist for BOLIG MAGASINET
  • Mi Skjold Brix, Digital Indholdschef på BOLIG MAGASINET og BO BEDRE
  • Erik Rimmer, chefredaktør på BO BEDRE

De fire kompetente dommere har nomineret de designs, som de finder, er de bedste i de forskellige kategorier, men det er dig, som endeligt bestemmer, hvilke produkter der skal vinde.

Efter produkterne er blevet nomineret, har producenterne betalt et gebyr samt sponsoreret præmier til afstemningen, konkurrencen og gavekort til Design Favoritter Bo Bedre og Bolig Magasinets Læserpris 2023.

STEM OG VIND