Nyt år betyder nye idéer - og dem har vi masser af! Se, hvad det nye magasin har at byde på her
Nyt år, nye idéer! 2019s første udgave af Bolig Magasinet giver dig masser af inspiration til fornyelse af dit hjem.
Du kan blandt andet komme på besøg i den smukkeste patriciervilla. Boligen indeholder masser af smarte og gennemtænkte løsninger, der imødekommer den moderne familie, men som samtidig respekterer det over 100 år gamle hus.
Vi guider dig til, hvordan du skal bo i 2019 og årets helt store tendenser. Hvad enten det drejer sig om farver, materialer eller former, giver vi dig inspiration til din indretning.
Oplys vintermørket med nye lamper og spred varme og hygge i dit hjem. I bladet finder du 20 af de smukkeste og smarteste nyheder indenfor belysning.
Januarnummeret indeholder også både boligreportager og guides, der giver dig inspiration til, hvordan du kan indrette med farver.
Slutteligt et børneværelse den skønneste makeover, så der er plads til både store armbevægelser og hyggelige huler.
God læselyst!