Bolig Magasinet Stylist 2018 - Stem

Stem og vind: Hvem skal være Bolig Magasinet Stylist 2018?

Dommerkomitéen har udvalgt finalisterne og nu skal den endelige vinder kåres – AF DIG! Stem på din favorit her. Som tak for hjælpen deltager du i lodtrækningen om et lækkert salt og peber-sæt fra Menu. Værdi 500 kr. Vi trækker 8 heldige vindere. Afstemningen løber til 26. september 2018.

  • @Trinebrunsvig

    Gamle møbler i moderne klæder 

    Trine har et rigtig godt øje for at sammensætte ting, der fungerer uventet godt sammen - her går den klare farve på bordet igen i den vilde kunst på væggen. Vi er især begejstrede for hendes evne til at føre ældre møbler ind i en moderne kontekst ved brug af smukke farver. 

  • @Danskmode

    Stilsikkert og maskulint 

    Mihcael har en helt særlig evne for at se harmoni i ting, der ikke nødvendigvis er set før. Men beviset er lige her. Den blå farve er brugt på en dominerende og samtidig afbalanceret måde, som får det mørke træ til at stråle. Derudover er det tydeligt at hver en detalje er nøje udvalgt, og det værdsætter vi.

  • @Cathdelichtenberg

    Feminin farvefest 

    Cathrines flair for farver er svær ikke at blive begejstret for! Den kølige blå væg bliver den perfekte kulisse for de varme, friske farvestrejf i både kunst og lampe. Samme overskud viser hun i sammensætningen af materialer, som hun mestrer til perfektion, når hun sætter et vamset marrokansk tæppe sammen med det kolde klinkebord. 

  • @Dermond_luna

    Velkomponeret stilleben

    Hos Luna er der ingen slinger i valsen, hvad angår sammensætning af personligt pynt, som er udtryksfuld uden at blive hverken rodet eller uinteressant. Den moderne lampe i kontrast til pladespillerens reference til en svunden tid piftet op med farvestrålende glas og dekadent messing og marmor er en smuk samling af nogle af tidens største tendenser. 

  • @Lykkestunder.dk

    Sikker farveholdning og hygge 

    Lykke har skabt en stue, der emmer af god smag og hygge. Der er plads til at leve, uden at gå på kompromis med indretning og materialevalg. De mange lækre detaljer binder rummet sammen - fra de småsprossede vinduer til de små spejle og orientalske futonmadrasser på gulvet, som gør, at stuen ikke blot er endnu en stue i strømmen.

  • @Thusthefuss

    Velafstemt modernisme

    Sofie Amalie har en evne til at skabe et roligt udtryk, selvom der er mange farveindslag i hendes hjem. Hendes sammensætning af møbler og kunst og de næsten skulpturelle sorte stole bliver en smuk kontrast mod den bløde, lyseblå væg. Tilsammen danner det en personlig, elegant balance i spisestuen.  

Måske er du interesseret i ...

Andre læsere kan også lide...

Seneste