Skal du være den nye digitale praktikant på Bolig Magasinet

Brænder du for digitale medier og en stilling i et af Danmarks største mediehuse? Så er det dig, vi søger til en praktikstilling på Bolig Magasinet fra januar/februar 2018

Praktikant på Bolig Magasinet

Som digital praktikant på Bolig Magasinet vil dit job bestå i at assistere vores digitale redaktør og digitale journalist samt producere indhold og artikler til boligmagasinet.dk samt sociale medier. Du får dine egne ansvarsområder og mulighed for at skrive artikler, arbejde med sociale medier, communities, video, SEO og andre spændende projekter.

Som digital praktikant bliver du en del af Bolig Magasinets kreative redaktion og deltager i vores redaktionsmøder, idéudvikling og meget mere. Du kan glæde dig til at skrive om fantastiske boliger, DIY-idéer, sæsonens nyeste design og meget mere indenfor interiør-universet.

Vi forventer, at du er pligtopfyldende, brænder for online kommunikation og journalistik og for de emner, som vores site beskæftiger sig med. Og så mestrer du det danske sprog på skrift og ikke er bange for ord som SEO, Photoshop eller Google Analytics.

Søg nu

Praktikstillingen er ulønnet, men vores meget dygtige kokke sørger for gratis frokost. Du kan naturligvis også snuppe vores fantastiske magasiner med hjem. Det er et krav, at du er i gang med en relevant uddannelse, og har mulighed for at være i praktik fuldtid i minimum 3 måneder og efterfølgende eventuelt deltid i 2 måneder. Praktikken skal være meritgivende i forhold til din uddannelse.

Periode: Vi søger praktikanter, der kan begynde januar/februar 2018.

Lyder det som praktikstillingen for dig, så send straks dit CV og en ansøgning til jobs@benjamin.dk. I emnefeltet skal du skrive “Praktikant til Bolig Magasinet”.

Ansøgningsfrist: Vi holder løbende samtaler, så søg gerne så hurtigt som muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Obs! Stillingen er på Frederiksberg i København.

HÅNDPLUKKET TIL DIG