Opskrift på Aperol-gløgg
© Getty Images

Aperol-gløgg er endnu mere grund til at elske jul - få opskriften her

Prøv denne vinter-version af den populære orange drink, som uden tvivl vil varme dig i denne kolde tid!

22. november 2019 af Mi Skjold Brix, Eva Pryds

Den yderst fotogene sommerdrik, som mange ynder at nyde i solens stråler sommeren igennem, kan du nu også nyde smagen og (synet!) af i vinterkulden. 

Kan du lide den lettere bitre smag, men synes du også at varme drikke er mere passende til årstiden, får du her en god nyhed (og opskrift). 

Ingredienser til Aperol-gløgg

  • 3 dele tør hvidvin
  • 1 del Aperol
  • 2 dele æblejuice 
  • 3 spsk appelsinsirup (kan undlades og erstattes af appelsinsaft + skaller af 1 øko appelsin)
  • 1 øko appelsin eller et æble 

Sådan laver du Aperol-gløgg 

  • Opvarm alle ingredienser langsomt i en gryde. Hold øje med at blandingen ikke koger!

  • Skænk i glas, der kan tåle varmen, når gløggen har en passende temperatur (fisk eventuelle appelsinskaller op)

  • Pynt med en appelsinskal eller tynde skiver æble og server med enten ske eller sugerør

Glædelig vinter-weekend!

PSSST... Af en flaske hvidvin (750 ml.) får du til ca. 6 glas gløgg. 

Andre læsere kan også lide...

Seneste

Måske er du interesseret i ...