Aperol-gløgg med hvidvin er den perfekte jule-velkomstdrink
Prøv denne vinter-version af den populære orange drink, som uden tvivl vil varme dig i denne kolde tid!
Den yderst fotogene sommerdrik, som mange ynder at nyde i solens stråler sommeren igennem, kan du nu også nyde smagen og (synet!) af i vinterkulden.
Servér denne aperol-opskrift som jule-velkomstdrink til dine gæster, og nyd den lette og bitre smag, som kendetegner aperol.
Ingredienser til Aperol-gløgg med hvidvin
- 3 dele tør hvidvin
- 1 del Aperol
- 2 dele æblejuice
- 3 spsk appelsinsirup (kan undlades og erstattes af appelsinsaft + skaller af 1 øko appelsin)
- 1 øko appelsin eller et æble
Sådan laver du Aperol-gløgg
- Opvarm alle ingredienser langsomt i en gryde. Hold øje med at blandingen ikke koger!
- Skænk i glas, der kan tåle varmen, når gløggen har en passende temperatur (fisk eventuelle appelsinskaller op)
- Pynt med en appelsinskal eller tynde skiver æble og server med enten ske eller sugerør
Glædelig vinter-weekend!
PSSST... Af en flaske hvidvin (750 ml.) får du til ca. 6 glas gløgg.