Guide: Sådan bruger og opbevarer du årstidens råvarer

Oktober og november bugner med lækre grøntsager, der kan bruges i mange skønne retter. Se, hvad du skal spise lige nu, og hvordan du bedst opbevarer årstidens råvarer.

© Electrolux

Der er ikke noget som helt nye lækre, friske og sprøde grøntsager. Og selv om sommeren nu har sagt sit farvel, er der stadig masser af gode danske afgrøder derude under efterårssolen, som kan berige dine retter med en fyldig og skøn smag. Vi giver dig her en guide til, hvad der er godt at spise lige nu, og hvordan du bedst opbevarer dine råvarer, så de holder længere og bevarer konsistensen som nyhøstet grønt.

Det skal du spise lige nu

Hvis du ønsker at putte de bedste og mest friske råvarer i din indkøbskurv, bør du gå efter det, der vokser lokalt her i landet i den pågældende årstid. Danske råvarer har nemlig kortere fra jord til bord end importeret frugt og grønt, hvis forrådnelsesproces allerede går i gang under transporten på tværs af oceaner og landegrænser.

Og det danske efterår byder på en masse spændende råvarer, som nemt kan omdannes til lækker aftensmad. Lige nu vrimler det blandt andet med rødbeder, gulerødder, alverdens kål og den sidste omgang svampe. Og græskar begynder også at poppe frem nu.

Prøv en rå rødbedesalat med feta og ristede pinjekerner. Eller hvad med en skøn og sund græskarsuppe med gulerødder og rosmarin? Eller en vegetarisk mac & cheese baseret på butternut squash?

Opbevaring og aftensmadsidéer

Hvis du synes, det er surt at smide mad ud – og vil du gerne beholde sprødheden og friskheden i dine råvarer lidt længere – bør du sætte dig ind i, hvordan de forskellige råvarer skal opbevares. Vi har gjort det nemt for dig ved at lave et hurtigt overblik over de grøntsager, du finder lige nu. Du får også idéer til lækre efterårsretter.

Rødbeder: Opbevares bedst i en plastpose et køligt og mørkt sted – gerne i køleskabet ved en temperatur på 2-6 grader. Det kan være en idé at prikke nogle huller i posen, da rødbeder godt kan danne kondens. På den måde kan rødbeder holde sig i 1-2 måneder. Du kan også fryse dine rødbeder ved først at skrælle dem, skære dem i skiver/tern/både og hurtigt blanchere dem i letsaltet vand et par minutter, før du putter dem i fryseposer og i fryseren.

Aftensmadsidé: Cremet rødbede-risotto toppet med en klat creme fraiche og et drys dild. Eventuelt som tilbehør til et stykke kylling.

Græskar:
Hele græskar bør opbevares tørt og køligt – ved en temperatur på omkring 12 grader. Hvis du ikke bruger hele græskarret på én gang, kan resterne gemmes i køleskabet. Pak den overskydende del ind i gammeldags madpapir (IKKE en plastpose), og på den måde kan det holde sig nogle ekstra dage og op til en uge.

Aftensmadsidé: Både hokkaidoer og butternut squash gør sig godt i supper. Put gerne et par gulerødder i og gør den ekstra cremet med fløde eller kokosmælk.

Gulerødder:
Gulerødder holder sig bedst, hvis de er uden top. For den bedste holdbarhed lægges de i en åben beholder med et lag køkkenrulle i bunden, som suger al kondensen. Skift papiret ud, når det bliver alt for vådt. På den måde kan friske gulerødder holde sig lækre og sprøde i minimum 2-3 uger.

Aftensmadsidé: Skær gulerødderne i tykke stænger og put dem i ovnen sammen med dine ovn-kartofler. Spis det med en god bøf eller kylling til. Du kan også bruge dem i en wok-ret eller i friske forårsruller.

Svampe: De bedste forhold for opbevaring afhænger af, hvilke svampe du har fat i. Hvide og brune champignoner kan holde sig i 3-4 dage ved 8-10 grader. Svampe fra skoven såsom Karl Johan, Kejserhatte og Kantareller kan også holde et par dage, men ved en køligere temperatur på 2-4 grader. Portobelloer har tendens til at holde sig længst (7-10 dage) ved en temperatur på 2-6 grader.

Aftensmadsidé: Fyldte svampe med en miks af flødeost, frisk basilikum, soltørrede tomater, svampe-stokkene, salt og peber.

Kål:
De fleste typer kål – rød, hvid og spids – kan holde sig i flere uger, hvis de lægges i en plastpose i køleskabet. De kan også fryses, hvis du først snitter dem og blancherer dem i 1-3 minutter.

Aftensmadsidé: Hjemmelavede, sprøde forårsruller med kål, gulerødder og eventuelt kødfyld.

Køleskabet til den optimale opbevaring

Forskellige grøntsager kræver altså forskellige temperaturer og klima. Endnu mere vanskeligt bliver det, når man samtidig skal tage højde for de bedste forhold for fisk, kød og frugt. Hvad skal man stille op med et traditionelt køleskab, der er bygget på idéen om, at "one size fits all", når det tydeligvis ikke er tilfældet med madvarer?

Electrolux har fundet løsningen med deres 900 MultiSwitch køle-/fryseskab. Her får du en såkaldt ”MultiSpace”-skuffe, der kan indstilles præcist efter dine behov og de ingredienser, du ønsker at opbevare – hvad end det er delikatesser, frugt, vin eller rejer. På den måde får du en langt større fleksibilitet og muligheden for at give dine varer de helt rette omstændigheder for at holde sig lækre, friske og smagsfulde i længere tid.

Electrolux 900 MultiSpace kommer også med en række andre features og teknologier så som TwinTech, TasteLock og den forseglede UltraFresh frugt- og grøntsagsskuffe. Alt sammen er med til at skabe og opretholde de rette temperaturer og det perfekte fugtniveau, så dine frugter bevarer smagen og konsistensen, din salat beholder sin sprødhed og dine grøntsager holder sig markedsfriske i længere tid.

Læs mere om 900 MultiSwitch-køleskabet og resten af Electrolux' Intutive-sortiment her.