Her er kagetrenden, vi kommer til at se meget mere til i 2020

Pludselig er den nye måde at pynte kager på overalt på Pinterest og Instagram, og det forstår man godt! WAUW!

© Baking With Blondie

'Fault Line' er det nyeste skrig indenfor kagepynt.

Trenden startede sidste år og alt tyder på, at vi i 2020 kommer til at se den smukke metode i brug endnu flere steder. På Instagram er #faultlinecake brugt næsten 50.000 gange i skrivende stund.

'Fault Line' er et ord, som stammer fra geologiens verden og dækker over det brud i jorden, der opstår efter et jordskælv. Direkte oversat hedder det noget så sexet som "forkastningszone", men egentlig er det en kløft eller sprække, og det er lige netop, hvad kageentusiaster verden over lige nu laver på deres lagkager, når de smører dem op med smørcreme.

Skønheden opstår, når de pynter bruddet med enten blomster, krymmel, frugt eller noget helt fjerde.

Se de fineste eksempler herunder og lad dig inspirere til dit næste bageprojekt

Hvem ved, måske vi får lov at se endnu flere bud i årets Bagedyst til efteråret?