Lækker og efterårssyndig marcipan/pæretærte, der smelter i munden

Årstiden byder op til dans inden døre, så forkæl dig selv og dine kære i efterårsmørket med en himmelsk god frugttærte, som smager af ægte efterårshygge.

Opskrift pæretærte
© Getty Images

Hvordan kan noget, der er så nemt at lave smage så godt, vil du måske vide?

Det er svært at give et fuldstændig klart svar på det spørgsmål, men.... pære = lækkert! Marcipanmasse = lækkert! De to herligheder i en lækker mørdejstærtebund er uden tvivl opskriften på smagen af et syndigt efterår.

Det skal du bruge til at lave en lækker pæretærte

MØRDEJ

  • 125 g hvedemel
  • 100 g smør
  • 20 g rørsukker
  • 1 spsk flormelis
  • 1 æg
  • 1 knivspids salt

MARCIPANMASSE

  • 130 g marcipan
  • 100 g sukker
  • 100 g blødt smør
  • 30 g hvedemel
  • 1 knivspids vaniljesukker
  • 30 g hakkede mandler
  • 2 æg

FYLD

  • 4 mellemstørrelse pærer

Sådan laver du en lækker pæretærte

  • Bland mel, rørsukker, flormelis og salt i en skål
  • Skær smøret i tern og smuldr det i skålen
  • Saml dejen med æg
  • Stil dejen på køl i 30 min.

Imens dejen er på køl, kan du lave mandelmassen

  • Riv marcipanen groft
  • Bland marcipan med sukker, smør og vaniljesukker i en skål
  • Kom æg i skålen og pisk det hele godt sammen
  • Bland mel og mandler i marcipanmassen
  • Rul dejen ud med en kagerulle og kom den i et smurt tærtefad - husk at dejen skal op ad siderne
  • Fordel marcipanmassen i tærtefadet
  • Skær pærene i skiver og fordel dem over tærten i det mønster, du kan lide
  • Bag tærten i en forvarmet ovn ved 200° C i 30-40 minutter
  • Server med creme fraiche, flødeskum eller is

TIP hvis du vil forkæle dine smagsløg ekstra meget, kan du drysse tærtemørdejen med revet mørk chokolade, inden du hælder mandelmassen over.