Når figen møder mojito opstår den perfekte efterårscocktail
En klassisk mojito skal man ikke gå af vejen for, og det samme gælder bestemt for varianten med figen. Men pas på, den smager altid af mere end én og er stærkt vanedannende...
Figen med dens søde smag er en perfekt kompagnon til den klassiske mojitos syrlige lime og friske mynte. Tilsammen udgør de den perfekte cocktail, som smager fortryllende og er nem at lave!
INGREDIENSER TIL DEN PERFEKTE FIGEN-MOJITO
- 4 cl lys rom
- 1 tsk. rørsukker
- 1/2 lime i både á fire
- 1 kvist friske mynteblade
- 1/2 figen i både á fire
- Knust is
- Danskvand
SÅDAN LAVER DU DEN PERFEKTE FIGEN-MOJITO
- Kom rørsukker, mynteblade, lime og figen i dit cocktailglas og stød med en morter
- Tilsæt lys rom og rør godt
- Fyld 3/4 af glasset med knust is
- Top med danskvand og rør godt
TIP pynt med en figenbåd og et par mynteblade og få en ekstra lækker cocktail.