Italienerne har for længst fundet noget endnu bedre end Aperol-spritz
Amara-spritzen har sneget sig til Danmark og smager endnu mere af sommer, end sin neonfarvede fælde.
Det kan godt være, at Aperol er et kæmpe hit i Danmark, når varmen rammer os. Det skyldes ikke kun smagen, men også dens skrigorange kulør, der gør den nem at genkende og dermed et kæmpe Instagram-hit.
Men der findes noget derude, som er endnu bedre, og som er det italienerne for længst har skiftet deres Aperol ud med!
En drink, du udvalgte steder kan være heldig at få serveret i Danmark - eller som du bare kan blande selv. En drink, der har samme sødme, bitterhed og liflige bobler. Men som ikke er samme syntetiske omgang.
Alligevel er den mindst lige så nem at lave som en Aperol!
I modsætning til sit pangfarvede poppede alternativ er Amara fremstillet af siciliens saftigste blodappelsiner og sammen med tonic udgør den på alle måder den helt perfekte sommerdrink!
Jeg er lykkelig for at tjeneren på én af københavns autentiske italienske restauranter tilbød den, da vi bad om en Aperol forleden.
Nu kan jeg ikke tænke på andet, når aftensolen bager i min sommerferie: Amara Spritz!
Sådan laver du en Amara Spritz
- Amara-likør
- God tonic
- Isterninger
- Blodappelsin-skriver
Fyld et tumbler-glas med is og bland Amara-likør og tonic. Smag dig frem til det forhold, du synes bedst om. Pynt med en skive blodappelsin. Så bliver det ikke nemmere.